Læs med og få inspiration til at lave jeres næste APV.
En arbejdspladsvurdering er et værktøj, der kan hjælpe jer med at sætte arbejdet med arbejdsmiljø i system. Kort sagt er det en vurdering af arbejdsmiljøet og en handlingsplan for, hvordan I på arbejdspladsen vil arbejde med at forbedre eller sikre et godt arbejdsmiljø.
Regelmæssige arbejdspladsvurderinger giver jer et godt overblik over, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet der bliver vurderet som belastende, hvad der er igangsat af initiativer på området, og hvad der er planlagt.
Alle arbejdspladser skal minimum hvert tredje år udarbejde en APV.
APV’en skal opdateres løbende, hvis der fx sker organisationsændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.
APV – hvordan?
I kan selv vælge, hvilke metode I bruger til at gennemføre APV’en, så længe I sørger for APV’en er tilgængelig i skriftlig form, så ledelse, medarbejdere og Arbejdstilsynet kan læse den.
Hvis I fx benytter jer af dialogmøder, kan I udarbejde et beslutningsreferat fra møderne. Uanset hvilke metoder, I vælger, skal APV’en indeholde følgende fire elementer:
- Identifikation og kortlægning
- Beskrivelse og vurdering
- Prioritering og handlingsplan
- Opfølgning på handlingsplan
1. Identifikation og kortlægning
Kortlæg, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden, og afdæk, om der er problemer med arbejdsmiljøforhold. Der er metodefrihed i forhold, hvordan I skal kortlægge arbejdsmiljøforholdene, men det kan fx ske ved:
- Interview med medarbejderne.
- Spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø eller social kapital.
2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
Hvis kortlægningen viser, at der er problemer med arbejdsmiljøet, skal I beskrive problemernes art, alvor og omfang og overveje, hvordan I kan løse dem. Forsøg at lave løsninger, der kan forebygge, at problemet opstår.
3. Prioritering og handlingsplan
Lav en prioriteret handlingsplan for, hvordan I får løst arbejdsmiljøproblemerne. Sæt mål og forsøg at lave en realistisk tidsplan for, hvornår I skal have nået dem. Aftal, hvem der skal gøre hvad, så I er sikre på, at I får handlet på problemerne.
Det er en god idé at inddrage dine kollegaer i at udvikle løsningerne, så de får medejerskab over dem. Dine kollegaer kan nemmere tage ansvar, hvis de får indflydelse.
4. Opfølgning på handlingsplan
Opstil retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det kan I gøre ved:At vælge en eller to, der er ansvarlige for, at I når i mål med handlingsplanen.
At aftale hvornår og hvordan det afgøres, om de valgte løsninger fungerer, eller om I skal revidere handlingsplanen.
Se flere gode råd om APV-arbejdet
Din egen APV som leder
De fleste ledere er opmærksomme på, om deres medarbejdere trives. Men som leder har din egen trivsel og arbejdsglæde stor betydning for hele arbejdspladsen. Lederens trivsel er lige så vigtig som medarbejdernes.
Dit psykiske arbejdsmiljø påvirkes bl.a. af de opgaver og krav, der stilles til dig, de ressourcer du har til rådighed samt af dine relationer til din egen chef, dine lederkolleger, dine medarbejdere og dit eget personlige netværk. Og det påvirkes af dine egne valg i forhold til lederrollen.
På nogle arbejdspladser er der allerede fokus på ledernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø - i et samspil med HR, MED-udvalg og arbejdsmiljøorganisationen. Andre steder må den enkelte leder selv tage initiativet, ofte sammen med de nærmeste lederkolleger.
Overordnet er det arbejdspladsen og den øverste ledelse, som har ansvaret for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, også for ledergruppen. Men du kan selv gå i gang med at udvikle din egen trivsel og arbejdsglæde.
Få inspiration til at udvikle din lederrolle og dit psykiske arbejdsmiljø, og læs om to centrale værktøjer i forhold til coaching af dig som leder og leder-APV
