Til indhold

Kommunikatør, er du bange for at gå bag om dansen? Så er du ikke alene

© Lasse Martinussen

Bekymringer kan der være mange af som kommunikatør i en evigt foranderlig branche. Karrierekonsulent i DM maner til ro og afviser de hyppigste bekymringer, han oplever kommunikatører har.

Mens nogle brancher sidder på smeltende isflager, så er isen under kommunikatørerne stadig helt frossen: Kommunikationsstillingerne bliver flere, mere interessante og indflydelsesrige, samtidigt er der typisk ordnede forhold og fornuftig løn.

Det er med andre ord attraktivt at være på kommunikationsarbejdsmarkedet, forklarer Mads Løkke Rasmussen, karrierekonsulent i DM, med ansvar for alle medlemmer, der er ansat i kommunikationsbranchen. 

Men selvom det går fremad for branchen, frygter mange kommunikatører, om de nu også kan følge med udviklingen. Derfor deler han her de bekymringer, han ofte hører fra kommunikatører - og forklarer, hvorfor de ofte kan slå koldt vand i blodet.


1. “Jeg er nødt til at være virkelig god til alle nuværende og kommende kommunikationsdiscipliner!”

Nej. Du er nødt til at være god nok til de kommunikationsdiscipliner, der er relevante for din organisation, og det kan godt være mange.

Derfor kan det hjælpe at stille spørgsmålene: Hvilke kommunikationsdiscipliner er så relevante for min arbejdsplads, og hvordan spiller jeg mine kort bedst?

Det vigtigste er bare, at du husker at rammesætte spørgsmålene, ved at sætte dig selv i kontekst af den stilling, du har og hvilke arbejdsopgaver, du udfører;

“Jeg får nogle gange henvendelser fra folk, der spørger, hvilket kursus jeg synes, de skal tage på eller hvilke kompetencer, jeg synes, de skal udvikle. Men det kan jeg ikke vejlede om, medmindre de sætter sig selv i kontekst af deres arbejde,” siger Mads Løkke Rasmussen.

2. “Jeg er nødt til at være virkelig god til alle former for digital kommunikation!”

Nej. Du er nødt til at være god nok til de digitale kommunikationsdiscipliner, der er relevante og værdiskabende for din organisation, og det ændrer sig løbende.

Det handler altså igen om at sætte dig selv i konteksten af den organisation, du arbejder for og hvilke digitale kompetencer, der er relevante.

Her det er dog vigtigt at forstå, at branchen udvikler sig hele tiden, og derfor vil de digitale discipliner og kompetencer, der er relevante for den virksomhed, du arbejder for, også ændre sig løbende: 

“Der er mange, der tror, at de skal kunne det hele, men det er ikke helt rigtigt; De skal i stedet være en god nok kommunikatører, der kan rumme, at branchen ændrer sig hele tiden”, forklarer han og uddyber:

“Det kan fx ikke lade sig gøre som kommunikatør at ignorere ChatGPT. Det svarer til, at man for 20 år siden sagde, at man ikke ville have noget med internettet at gøre."

Hvad med nye kompetencer?

Svarene på de sidste to bekymringer har handlet om, hvilke kompetencer der er relevante for den organisation, du er ansat i.  Men hvad nu hvis, du gerne vil tilegne dig nye kompetencer? Så er rådet simpelt:

"Hvis du gerne vil blive god til nogle kompetencer eller lære skills, som ikke er efterspurgt i din organisation, så er vejen frem at skifte job", forklarer Mads Løkke Rasmussen, og uddyber, at det også hjælper at læse en bog, gå til konferencer og prøve sig frem.

3. ”Jeg kan aldrig konkurrere med de erfarne kommunikatører”

Det skal du heller ikke, for typisk konkurrerer de unge med hinanden om stillinger, der ikke kræver erfaring, og hvor de erfarne derfor ikke er relevante.

Fordi kommunikationsmarkedet er stort og åbent, kan man hurtigt tro, at man er i konkurrence med alle kommunikatører. Men det er du ikke, forklarer Mads Løkke Rasmussen.

Derfor skal du vide, hvem dine egentlige konkurrenter er; Det handler fx om, hvem der er den mest troværdige ansøger til en stilling.

Det er fx utroværdigt, hvis en kommunikatør med mange års erfaring med komplicerede og ansvarsfulde roller søger en stilling hvor opgaverne er at lave mere praktisk arbejde. Her er den unge kommunikatør nemlig den troværdige ansøger til stillingen - og vice versa:

“Derfor skal du i begyndelsen af din karriere have fingrene meget på tastaturet, hvilket sker gennem de mere effektuerende stillinger. Det er her, du opbygger den erfaring, du har brug for senere at kunne konkurrere om de mere strategiske stillinger”, siger han.

4. ”De unge kommunikatører tager mit job”

Præmissen for bekymringen er forkert, fordi ofte konkurrerer de erfarne med hinanden om stillinger, der kræver erfaring, derfor er de unge ikke relevante.

“Frygten for at gå bagom dansen opstår ofte, når folk fylder 39; Her forestiller de sig, at alt er tabt, og at de er helt umulige til deres arbejde”, fortæller Mads Løkke Rasmussen og forsikrer:

“Men du er typisk ikke helt umulig; Du ligner ofte de andre i din aldersgruppe”

Han møder jævnligt kommunikatører i aldersgruppen, der frygter at blive diskriminerede i deres arbejdsliv. Men her maner han igen til ro:

“Man kan ikke selv bestemme, om man vil ses som erfaren eller en nybegynder eller hvilken rolle arbejdsgiveren synes, man passer godt i. Det typiske eksempel er erfarne, der søger job, som passer godt til dem for 20 år siden. De kan nemt føle sig aldersdiskriminerede, selv om de er fuldt kompetente, hvilket de også er. Her har man bedst chancer, hvis man søger en stilling, der passer til ens markedsposition - ofte med mere indflydelse og ansvar. Hvis man skal castes imod sin markedsposition, er det mere oplagt at gøre det via sit netværk”, siger han.

; ;