Biolog: ”Vi er så heldige at have vores eget forskningsskib”

© Simon Jeppesen

Susanne Kragholm, fagskribent, BIO
Del artikel:

Kasper Urup Kjeldsen er lektor på Sektion for Mikrobiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet. Hans forskning er primært fokuseret på at kortlægge og forstå mikroorganismers biodiversitet og økologi på havets bund.

Kasper Urup Kjeldsens forskningsgruppe søger at forstå, hvilke parametre der styrer mikroorganismernes aktivitet og deres artssammensætning, samt hvilke tilpasninger der tillader mikroorganismer at leve dybt begravet i havbunden uden adgang til ilt, lys eller frisk næring.

Havbunden er jordens største reservoir for kulstof. Den bebos af et kolossalt antal mikroorganismer, hvis aktivitet er af afgørende betydning for lagring og mobilisering af kulstoffet, fx i form af drivhusgassen metan.

Feltarbejdet byder typisk på lange og intense arbejdsdage, men også unikke oplevelser og inspiration til nye forskningsideer.

Hvad er det mest spændende ved dit job?

At det er meget afvekslende. Mit arbejde veksler mellem undervisning, vejledning af studerende, mentoring af postdocs, arbejde i felten (på havet), laboratoriearbejde og fordybelse i manuskripter og ansøgninger om forskningsmidler.
Feltarbejdet byder typisk på lange og intense arbejdsdage, men også unikke oplevelser og inspiration til nye forskningsideer.

Hvordan gør du en forskel med dit arbejde?

Jeg tænker, at jeg bidrager positivt til uddannelsen af fremtidens biologer. Jeg er overbevist om, at biologisk viden, forskning og innovation bliver afgørende for at takle de store udfordringer med tab af biodiversitet og behovet for grøn omstilling, som vi som samfund står overfor.

Biologisk forskning, inklusiv min egen, involverer feltarbejde, hvor der indsamles data og prøvemateriale. Feltarbejdet byder typisk på lange og intense arbejdsdage, men også unikke oplevelser og inspiration til nye forskningsideer.

Mit eget feltarbejde består primært i at indsamle havbundsprøver til laboratorieeksperimenter, og det foregår på forskningsskibe.

På Aarhus Universitet er vi så heldige at have vores eget forskningsskib, Aurora, hvilket er en kæmpe gevinst for universitetets marine forskning.

I juni måned i år skal jeg sejle en uge med Aurora i farvandet nord for Bornholm sammen med tre kolleger fra Aarhus Universitet samt to fra Syddansk Universitet for at studere, hvordan drivhusgassen metan omsættes i havbunden.

Vores hidtidige resultater indikerer, at metan dannes og forbruges i den dybe havbund med en langt højere rate og af andre mikroorganismer end tidligere antaget. Med det nye togt ønsker vi at efterprøve denne hypotese og opnå en forståelse for de mikrobiologiske processer, der ligger til grund for havbundens metanomsætning.

Billedtekst: Forskningsskibet Aurora © Kasper Urup Kjeldsen

Mit seneste længerevarende feltarbejde foregik i 2019 i Grønland. Her undersøgte vi mikroorganismers olienedbrydningspotentiale i forskellige vanddybder samt omkring de mange isbjerge, som driver gennem strædet.

Den globale opvarmning betyder, at havisen forsvinder i Arktis, og i takt med dette øges skibstrafikken – og derfor også risikoen for katastrofale olieudslip i det unikke Arktiske miljø. Mikroorganismer spiller en afgørende rolle for nedbrydningen af olie efter et eventuelt udslip, og det er derfor vigtigt at vide, hvor hurtigt denne proces foregår.

Er der noget, du er særligt stolt over at have bidraget til?

Jeg er altid stolt, når mine studerende, efter endt uddannelse, har succes i deres karriere og job. Forskningsmæssigt har jeg senest bidraget til opdagelsen af en helt ny type havbundslevende prokaryoter, som viser sig at være de nærmeste nulevende slægtninge til eukaryoternes stamform.

Jeg er overbevist om, at fremtidige studier af disse arkæer vil bidrage til at løse den evolutionære gåde om den eukaryote-celles oprindelse.1

Hvad er din faglige driver i jobbet?

At jeg kan arbejde med det faglige område og de videnskabelige problemstillinger, jeg brænder for.

Har du et godt råd til en kommende kollega?

Karrierevejen er lang på danske universiteter. For at komme helskindet igennem, skal man stille krav til sine ledere, dyrke sit netværk samt tro på sig selv og sine forskningsideer.

}