Ph.d.-studerende: ”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle arbejde med dyr”

Heidi Mathiessen er i gang med undersøgelser på laboratoriet. © Heidi Mathiessen

Susanne Kragholm, fagskribent, BIO
Del artikel:

Heidi Mathiessen er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og forsker i fiskesygdomme.

Heidi Mathiessen er cand.scient. i Animal Science og i gang med en ph.d. Arbejdet går ud på at identificere immunparametre, der kan skabe naturlig resistens mod parasitten fiskedræber, og som hvert år koster fiskeproducenter og dyrehandlere mange penge.

Hvordan fandt du ud af, at du skulle studere Animal Science?

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle arbejde med dyr – og helst være med til at forhindre sygdomme hos produktionsdyr. Jeg kendte i forvejen kun dyrlægeuddannelsen, men til optagelsesprøven hørte jeg om husdyrvidenskab og valgte også at søge ind der.

Jeg blev optaget og fandt hurtigt ud af, at jeg var landet på rette hylde. Uddannelsen favner bredt og giver mulighed for at tilegne sig kompetencer inden for mange områder – og samtidig er der plads til fordybelse.

Kan du beskrive en typisk arbejdsdag?

Jeg har ikke nødvendigvis en typisk arbejdsdag, da meget afhænger af, hvor i arbejdsprocessen jeg er. Jeg begynder typisk med at skabe overblik over, hvad der skal undersøges, og hvordan det kan opnås. Det sker i samarbejde med min vejleder.

Dernæst skal forsøget sættes op og køre. I næste del af processen skal prøverne analyseres i laboratoriet – efterfulgt af statistisk analyse af resultaterne. Til slut skal der skrives en videnskabelig artikel.

Lige nu sidder jeg meget ved computeren, da jeg både deltager i kurser og også er i gang med at analysere de data, der skal danne grundlag for identificeringen af gener.

Helt konkret stammer de data, jeg arbejder med, fra en transkriptom-analyse. Den giver mig mulighed for at undersøge, hvor mange gange hvert enkelt gen i hele fisken er udtrykt, og hvordan det ændrer sig ved i mit tilfælde ved at udsætte fisken for parasitter. Ud fra dette er håbet, at jeg kan finde nogle potentielle gener, som er ansvarlig for, hvorfor nogle fiskearter er modtagelige for infektion, hvor andre kan modstå parasitten.

Er der noget, du er særligt stolt over at have bidraget til?

Jeg er stolt af at have bidraget til projekter, der er anvendelige for erhvervet. Vi har eksempelvis lavet et projekt, hvor vi har undersøgt naturlig genetisk resistens mod infektionssygdomme hos regnbueørred.

Konceptet går ud på at undersøge, hvor de gener, som koder for naturlig resistens, er lokaliseret. Vi har undersøgt forskellige sygdomme og har fundet ud af, at gener som koder for naturlig resistens mod Vibrio anguillarum er lokaliseret på kromosom 21, mens dem, der koder mod parasitten fiskedræber, er på kromosom 16 og 17.

Dette fund giver fiskeproducenterne mulighed for at bruge avlsdyr med anlæg for en høj modstandskraft mod disse sygdomme og dermed undgå, at flere generationer af avlsarbejde går tabt. Det medfører også reducerede omkostning for producenten samt forbedret dyrevelfærd.

Er du selv ude og samle prøver, eller foregår dit arbejde udelukkende i laboratoriet?

Det kommer meget an på projektet. Jeg har en del gange taget prøver fra selve dambrugene og undersøgt fiskene for sygdomme. Derudover har jeg været med til at teste forskellige behandlingsmuligheder i små forsøg ude på dambrugene. Det projekt, jeg har gang i nu, foregår meget i laboratoriet og bag computeren. Jeg har kun været i felten for at hente parasitten.

I vores afdeling har vi fiskestalde til at køre forsøg i. Her har vi også sygdomsfrie fisk, for der er nogle projekter, hvor det er rigtig vigtigt for resultatet, at der ikke er andre faktorer, der spiller ind. Det gælder fx i det forsøg med naturlig resistens, som jeg nævner.

Fisk inficeret med fiskedræber

Foto: Fisken er inficeret med fiskedræber. Hver lille plet er en parasit, som sidder og æder af fisken, mens den stadig er i live.

Hvad synes du, er det mest spændende ved dit job?

Det er bestemt at følge processen, fra ideen tager form til at udføre de bagvedlæggende eksperimenter og endeligt at analysere resultatet.
Der er utroligt mange faktorer, der skal inkluderes i et forsøgsdesign, analyse osv. Det betyder, at jeg får mange forskellige kompetencer i spil på samme tid, hvilket jeg er meget positiv overfor.

Hvad er dit faglige drive i jobbet?

Jeg holder meget af at undersøge nye ting, blive klogere på sammenhænge og få en bedre forståelse for kompleksiteten i arbejdet med dyr og forskning.

Derudover er det et kæmpe drive, at nogle af projekterne er meget erhvervsorienterede og dermed har potentiale til at gøre en forskel – både for producenterne og dyrene samt i nogle tilfælde også miljøet.

}