Pakken mangler bynatur

Gedder og aborrer, der svømmer over grønne enge af vandplanter, er nok ikke det, de fleste danskere forbinder med tæt bebyggelse. Men i Ørestads kanaler er vandkvaliteten i flere af kanalerne så god, at den kan måle sig med de reneste søer i Danmark. © Martin Kielland

Martin Kielland, Fagkonsulent for natur i Rambøll
Del artikel:

Naturen bør ikke kun være noget, børn oplever på en ekskursion til et reservat, men bør være tilgængelig i deres hverdag.

Det er utroligt positivt at se, at biodiversitet nu er kommet på finansloven, og at man fremover i højere grad frigør statens styrelser fra indtægter ved skovdrift og omlægger til urørt skov.

Der savnes dog en bredere favnende indsats for biodiversitet i pakken, der næsten udelukkende fokuserer på skovnatur. Man kunne fx med fordel have afsat en mindre pulje til indsatser for mere bynatur.

Mere bynatur vil nedbryde barrierer i mere end én forstand. Helt lavpraktisk udgør byerne ofte rene ’ørkener’, idet tætklippede grønne plæner, belægning og byggeri kun rummer levesteder for nogle få opportunistiske arter.

Byerne udgør dermed en spredningsbarriere for mange arter. Kan byens grønne arealer og flere haver gøres vildere, vil der kunne etableres oaser for fx sommerfugles spredning på tværs af et byområde.

Dette uudnyttede potentiale vender vi tilbage til. Dernæst har bynaturen en vigtig rolle at spille i forhold til barrieren mellem by og land og til at få naturen mere ind i bymenneskets bevidsthed samt tidlig læring hos børn i byen.

Byernes grønne potentiale

At byerne har et stort potentiale i forhold til at gavne truede arter, findes der mange eksempler på. Et lysende eksempel er Gladsaxe Kommune, hvor en øget indsats for insekter kort efter betød, at man for første gang observerede hele tre nye insektarter i kommunen.

Allerede samme år, som man omlagde udvalgte grønne områder til mere insektvenlige arealer, blev der fundet den hvepselignede sommerfugl Snyltehveps-glassværmer, humlefluen Villa hottentotta og den grønne våbenflue Oxycera trilineata.

I Ørestads kanaler i København har man løbende arbejdet med biodiversitet og vandrensning. Det har i flere af kanalerne medført en meget god vandkvalitet.

Universitetskanalen bag DR-byen er næsten som et akvarium med gedder og aborrer, der svømmer over tætte bestande af mindst tre arter af kransnålalger, og her er også fundet brodbladet vandaks, der ellers er ualmindelig på Sjælland.

Flere steder i landet kan man på gamle baneterræner finde helt unikke insektarter, der i naturen ville leve på varme skråninger. Baneterrænernes lysåbne karakter og særlige stenede jordbund af grus og skærver tiltrækker biller, der ellers har svært ved at finde levesteder.

I København er der fundet flere rødlistede arter (truede biller) på de store baneterræner ved Hovedbanegården, og i Rødbyhavn er der fundet arter, der kun lever det ene sted i Danmark, fx natlyssværmer og steppegræshoppe, som er arter, der ellers lever i Sydeuropa.

Baneterrænet i Rødby med bl.a. bidende stenurt og slangehoved. Området er på trods af den menneskelige påvirkning utroligt værdifuldt som habitat for truede arter, herunder natlyssværmer og grønbroget tudse. På arealet findes også flere varmeelskende arter, der kun er fundet på dette ene sted i Danmark. © Martin Kielland

Forsøg med grønne tage i Schweiz – designet med biodiversitet for øje – har vist, at de hurtigt koloniseres af billearter og edderkopper, der ellers er truede. Med vores viden om arternes foretrukne levevilkår er det således muligt at designe og forvalte nye habitater målrettet efter arters behov med succes.

Det korte af det lange er, at der er mange muligheder for at gøre byerne til grønne tilflugtssteder for arter, der er truede i det åbne land. Potentialet er stort – vi er kun lige begyndt.

Bynatur til læring

Bynatur er en vigtig brik i indlæringen hos børn. Hvis der skal opnås en bedre naturforståelse i befolkningen, tyder alt på, at det er vigtigt at starte tidligt. At være i naturen øger desuden børnenes sundhed.

Natur bør ikke kun være noget, børn oplever på en ekskursion til et reservat med skolen eller børnehaven, men bør være tilgængelig i deres dagligdag.

Børn, der tilbringer tid i naturen, er sundere, stærkere og oftere normalvægtige med sænket risiko for type 2-diabetes. De danner mere D-vitamin, har øget immunforsvar, har en bedre motorik og sover bedre end børn, der ikke tilbringer tid ude i naturen.

På mange skoler er man begyndt at dyrke ’taghaver’ eller ’bylandbrug’ på tage og i skolegården. Taghaverne bliver en del af undervisningen ved at inddrage børnene i ’fra jord til bord’-principperne.

Her lærer de om naturlige kredsløb, dyrkning, høst, madlavning, kompostering og affaldshåndtering. Gennem arbejdet får de en ejerskabsfølelse og lærer at sætte pris på maden. De får en forståelse
for naturens skrøbelighed, muligheder og vigtigheden i at bevare og styrke den.

Bynatur kan på den måde være med til at opnå en større respekt og forståelse for naturen samtidig med, at det gavner de truede arter. Vild natur skal tilgodeses i børnenes nærmiljø, fx i nærliggende parker, langs skolevejen, i skolegården eller i børnehaven.

Har vi brug for biodiversitet?

Man kan spørge, hvilken nytte naturen og en højere biodiversitet har? Flere forskere mener, at vi ikke er afhængige af biodiversiteten, og traditionelt set hænger beskyttelse af visse arter ofte sammen med et behov for at udnytte den. Mennesket ville med stor sandsynlighed klare sig fint uden den grønne våbenflue.

Et eksempel på et grønt område i Kokkedal med et stort uforløst potentiale for biodiversitet. Plænen er anlagt til rekreativt brug nær tæt boligbyggeri, men kunne let zoneres, så der også var plads til vilde blomster og skovbundplanter. © Martin Kielland

Der er dog også forskning, der viser, at stabiliteten af et økosystem øges, når biodiversiteten er høj. Visse arter er fuldstændig afhængige af hinanden, og andre holder skadedyr nede eller ’gør rent’.

Uanset hvad fokus er, vil det være vigtigt at se ud over nytteværdien og forstå den glæde og den afstressende effekt, naturen har på mennesker. Der ligger en indre værdi i at opleve og lære om en flagermus, at følge med i fiskenes liv i kanalens klare vand eller at opleve en blomstrende eng med sommerfugle og bier.

En ny tysk undersøgelse har desuden vist, at antallet af fugle i vores nærhed direkte øger vores velvære.

Bynatur ikke kun for naturens skyld

I vores voksenliv er ophold i områder med natur med til at reducere risikoen for kronisk stress og øger den subjektive velvære.

Naturen kan fysisk blokere for elementer, der bidrager til stress. Dette kan fx være i form af et naturområde mellem beboere og en trafikeret vej, som reducerer støjen. Det kan også være afskærmende beplantning rundt om huse, der bevarer beboeres privatliv og mindsker følelsen af trængsel.

Ophold i natur kan også genoprette den mentale velvære. Her har afstand til et grønt område en indflydelse. Jo tættere på et grønt område folk bor, jo mindre stressede er de, og her spiller længden på opholdet også en rolle.

Man kunne tænke, at jo mere natur, der er at opleve i det grønne område, jo længere tid vil folk opholde sig der, da naturoplevelser for de fleste vil betyde, at de stopper op og observerer.

Undersøgelse af psykologien viser, at kontakt med naturen for personer med akut stress hurtigt fremkalder en positiv påvirkning og blokerer for negative tanker og følelser.

Børns læring og immunforsvar styrkes af nærhed til naturen. Ukrudt er en indlært term. For en toårig er ukrudt blot endnu en flot blomst, og for insekterne er ukrudt føde og skjul. © Martin Kielland

Bynatur har desuden gavnlige effekter på forhold, der fremover vil være stor fokus på i byerne, nemlig mikroklima og klimatilpasning.

Træer i bymiljøet sænker temperaturen i gadeplan og har dermed en gavnlig effekt under hedebølger. Ved skybrud om sommeren kan bynaturen med vilde blomster, buske og træer bruges til at opstuve og forsinke regnvandet, da mange træer og engplanter er tilpasset at kunne tåle kortere tid med oversvømmelse.

Bynaturen behøver ikke at være begrænset til gadeplan. I byområder skaber de mange bygninger skrå og vertikale flader, som kan være svære at udnytte. Grønne tage og vægbeplantning kan etableres oven på bygninger eller vertikalt langs bygningerne. Det betyder, at de ikke kræver inddragelse af ny plads, som allerede er sparsom i tætbebyggede områder.

Grønne tage og vægge har en gavnlig effekt på biodiversiteten. De behøver ikke kun at være beplantet med eksotiske stenurter, idet mange af vores vilde danske blomster kan vokse tørt.

De hjemmehørende vilde blomster giver et mere mangfoldigt insektliv og kan samtidig holde bygningen køligere om sommeren ved at isolere og skabe fordampning. Om vinteren isoleres mod kulden, og regnvand opsamles og forsinkes på tagene.

Bynaturen kan derfor føre til besparelser ift. regn vandshåndtering samt opvarmning eller nedkøling af bygninger. Dette er kun et hjørne af den økonomiske gevinst, bynatur kan medføre, da regnvandshåndtering er et område, der i dag medfører store offentlige udgifter.

Natur bør ikke kun være noget, børn oplever på en ekskursion til et reservat, men bør være tilgængelig i deres hverdag.

Martin Kielland, Fagkonsulent for natur i Rambøll

Beregninger viser, at tiltag med bynatur i sig selv kan gøres udgiftsneutrale, da ejedomsværdierne stiger i områder med bynatur, hvilket øger kommunens ejendomsskatteindtægter.

Naturen skal inddrages i byplanlægning

Når man nu kender de gavnlige effekter af mere natur i byerne, er det på tide, at man fra politisk side får natur og biodiversitet indarbejdet i planlovgivningen og måske også i bygningsreglementer.

Der er flere gode muligheder for at trække naturen ikke bare tæt på bygningen, men ind i bygningen – fx ved at etablerer kasser til mursejlere i tagkonstruktionen.

Natur- og biodiversitetspakken kunne have kickstartet denne proces med en økonomisk håndsrækning til kommunerne, så de kan komme bedre i gang.

Der er rigtig mange kommuner, der allerede nu arbejder med biodiversitetsplaner og bynatur, men der er også mange, hvor det fylder en meget lille del af det kommunale budget.

Kommunerne står også overfor en større kommunikationsopgave rettet mod borgerne, da bruddet med den traditionelle ’ordentlighed’ i det grønne bybillede har flere modstandere. Kommunikation af formål, resultater og erfaringer fra de tiltag, der gennemføres, vil derfor være en vigtig brik i en fremtidig omstilling.

Læs hele magasinet som pdf

Rundt om natur- og biodiversitetspakken
}