Holland vil begrænse landbrug af hensyn til natur og klima

© Scanpix

Regner Hansen, freelancejournalist
Del artikel:

Den hollandske regering vil nedlægge flere tusinde landbrug for at reducere belastningen fra kvælstof i naturområder. Danske eksperter peger på, at der er brug for lignende tiltag herhjemme.

Mens regeringen herhjemme afventer konklusionerne fra en ekspertgruppe om en klimaafgift på landbruget, er den hollandske ditto gået et skridt videre.

Den borgerlige koalitionsregering i Haag har fremlagt en plan, som indebærer nedlæggelse af tusinder af landbrugsbedrifter af hensyn til miljø og klima.

Planen har umiddelbart til formål at reducere aflejringen af kvælstof for at tilgodese beskyttede naturområder. Færre husdyr og mindre markareal har også gavnlige konsekvenser for vandmiljøet og klimaet.

Eva Remke er seniorforsker i økosystemer på forskningscentret B-WARE, som er knyttet til Radboud Universitet i Nijmegen. Hun fastslår, at der er alt for mange husdyr i Holland.

”Kvælstofmængden er på mellem 50 og 150 procent over det kritiske niveau, og den er endda stigende. Hovedkilden er landbrug. Røddernes optagelse af næringsstoffer hæmmes. Der er en skæv balance i vegetationen, så græsser favoriseres, og træer dør ud. Planteædere og insekter har svært ved at skaffe føde,” siger Eva Remke.

Den rigelige nitrat kan spores i grundvand og giver algeopblomstring og iltsvind i søer, og den ekstra høje lattergaskoncentration kan registreres i digerne.

Flere mennesker bor på et mindre areal, og Holland har en dobbelt så høj tæthed af husdyr som Danmark.

Holland er en førende fødevareeksportør ligesom Danmark. Læg hertil, at Holland har et relativt større areal med beskyttede naturområder til lands end Danmark.

Transport og industri er sekundære kilder til emissionerne.

Der er øremærket 25 milliarder euro (186 milliarder kroner) til erstatninger til landmænd og til fremme af miljø- og klimavenlig teknologi i landbruget.

Udledning skal halveres

Den hollandske regering præsenterede i juni i 2022 en plan, der skal halvere udledningen af kvælstofforbindelser inden 2030. Udmeldingen var, at landbruget er nødt til at tilpasse sig, og der er landmænd, der må forlade erhvervet.

11.200 landbrug skal ifølge det første lækkede overslag nedlægges, mens andre 17.600 skal skære markant i husdyrholdet. Tilsammen svarer det til omtrent halvdelen af landets bedrifter.

Hertil kommer initiativer, hvis formål er at tilskynde til at omlægge til bæredygtigt landbrug. Der er øremærket 25 milliarder euro (186 milliarder kroner) til erstatninger til landmænd og til fremme af miljø- og klimavenlig teknologi i landbruget.

Flere hollandske eksperter konstaterer, at den hollandske regering har været tvunget af omstændighederne til at gribe ind. En kvælstofmodel, der skulle begrænse landbrugets udledning gennem at udstede tilladelser, gav ikke tilstrækkelige reduktioner i forhold til EU’s Natura 2000-politik om beskyttede naturområder.

Miljøgrupper fik medhold i en klage herom til EU’s domstol.

”Der kunne i praksis ikke åbnes for nye aktiviteter nær Natura 2000-områder. Den økonomiske udvikling blev bremset, og byggeriet er sat i stå,” fortæller Jan Willem Erisman, der er professor på Institut for Miljøvidenskaber på Leiden Universitet og kvælstofekspert.

Statsrådets afgørelse blev i 2020 ledsaget af en beslutning om at sænke den maksimalt tilladte hastighed på motorveje fra 130 til 100 kilometer i timen og derved begrænse emissionen af kvælstofilter.

Men dette battede slet ikke, og derfor fulgte planen for landbruget i 2022, hvilket straks udløste protester. Titusinder af landmænd blokerede motorveje, og de demonstrerede uden for parlamentet. Landmændene mener, at landbruget stilles dårligere end andre sektorer.

© Scanpix

Opfordring til differentierede krav 

Den hollandske regering har justeret tallet for landbrug til, at der skal nedlægges skønsmæssigt 3.000 bedrifter. Der er tale om bedrifter i eller tæt på Natura 2000-områder, og det vil foregå med statslig kompensation.  

Regeringen har givet provinserne frem til juli 2023 til at redegøre for, hvordan de vil opnå den ønskede kvælstofreduktion.

Landsdækkende kort er rundsendt med farvekoder, hvor områder med status som naturbeskyttede fremhæves som de mest sårbare. Reduktionsmålene varierer i forhold til kvaliteten af natur, vand og jord. 

Regeringens fremgangsmåde bifaldes af Wim de Vries, professor på Afdeling for Miljøvidenskaber på Wageningen Universitet. 

”Der bør ikke stilles samme krav til alle landbrug, så længe den overordnede ambition fastholdes,” siger Wim de Vries. 

Når det gælder reduktion af drivhusgasser, har Holland sat et nationalt mål om en nedskæring på 49 procent frem mod 2030, og hertil skal landbruget bidrage med næsten lige så meget som andre betydelige sektorer. 

Både Jan Willem Erisman og Wim de Vries opfordrer til, at politikerne kobler planen for kvælstof sammen med hensynet til vandmiljøet og udledningen af drivhusgasser, hvor Holland også har mål og internationale forpligtelser. 

”Det er vigtigt at tage hensyn til de øvrige miljø- og klimaforpligtelser i forbindelse med en omstrukturering i landdistrikterne, for ellers kan der komme et nyt retligt pålæg,” siger Erisman. 

Kilder til kvælstof fra landbruget

Der er risiko for udvaskning af kvælstof til vandløb, søer og havet fra landbrugets marker, som gødes med kunstgødning og husdyrgødning. Det sker, når der bliver tilført mere kvælstof, end der fjernes med de høstede afgrøder.

En del af kvælstoffet vil også fordampe som ammoniak fra husdyrgødning og urin på gården – fra stalde og gyllebeholdere – og falde ned på jorden, herunder i naturområder. Her virker det som gødning for planterne ligesom andet kvælstof.

Kvælstof udledes desuden fra markerne i form af luftarten lattergas, som opstår under nedbrydning af gødning og planterester. Lattergas vurderes til at være en cirka 300 gange kraftigere drivhusgas end CO2.

Kilder: Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, m.fl.

Samme behov i Danmark

Danske eksperter inden for landbrug og miljøpåvirkning mener, at der bestemt er grund til at skele til Holland.

Ifølge en bred politisk aftale om landbruget i oktober 2021 skal landbruget og skovbruget mindske CO2-udledningen med 55-65 procent inden 2030, mens det generelle nationale mål er 70 procent.

Men kvælstofaflejringer er efter eksperternes vurdering også et meget presserende problem herhjemme.

Stiig Markager er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, og han minder om, at Danmark ifølge EU’s vandrammedirektiv er forpligtet til at have forbedret vandkvaliteten så meget inden 2027, at der er en ”god økologisk tilstand” i vandløb, søer, fjorde og kystnære vandområder.

”Landbruget er den største kilde til udvaskning af kvælstof, og hvis udledningerne skal reduceres i tilstrækkeligt omfang, vil det kræve, at landbrugets udledninger også skal cirka halveres i Danmark, og det kan ikke lade sig gøre uden at begrænse landbruget,” siger Stiig Markager.

Har forpligtet sig til at beskytte natur

Nick Hutchings, seniorforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, udpeger ligeledes udvaskning af kvælstof som en stor udfordring sammen med fremme af biodiversitet.

Danmark er med i den internationale aftale om biodiversitet fra COP 15-topmødet i Montreal i december 2022 med et mål om 30 procent beskyttet natur inden 2030.

EU har et tilsvarende mål i sin biodiversitetsstrategi, og i regeringsgrundlaget har de deltagende partier lovet, at Danmark bidrager til EU-målet.

”Vi må også forvente store kursændringer for dansk landbrug. Det er svært at se, hvordan målene for kvælstofudvaskning, klima og biodiversitet kan nås uden at reducere antallet af husdyr,” siger Nick Hutchings.

På den måde bliver kvælstof aktivt fjernet fra systemet, og desuden skrumper landbrugsarealet, og det gødede areal bliver derved mindre.

Stiig Markager, AU

Mere landbrugsjord skal ud af drift

Mindre gødning på markerne er ifølge de to forskere afgørende, selv om en del husdyrgødning bliver omsat til biogas efterhånden. At etablere et plantedække efter høsten for at holde på kvælstof i vinterhalvåret er allerede blevet generelt udbredt.

Hertil kommer teknologiske løsninger om præcisionsspredning af gødning, og der bliver eksperimenteret med at tilsætte nitrifikationshæmmere til gødningen, men der er uklarhed om en eventuel uønsket gifteffekt.

En særskilt og meget virksom fremgangsmåde er at tage landbrugsjorder ud af drift, og her er det ifølge eksperterne oplagt at fokusere på lavbundsjorder.

Det er typisk enge, moser og andre tidligere vådområder, som siden er blevet drænet og opdyrket. Arealerne indeholder mange planterester og har et højt indhold af kulstof.

Ifølge landbrugsaftalen fra 2021 skal der udtages 100.000 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030. Det er rundt regnet 60 procent af det totale areal med kulstofrige landbrugsjorder i Danmark.

Samme aftale indeholder i øvrigt tiltag, der skal mindske udledningen af kvælstof til kystnære vandområder med cirka 10.800 ton. Det svarer til cirka 20 procent af den samlede anslåede emission af kvælstof, hvor langt størstedelen kommer fra landbruget.

Lavbundsjorder står for 40-50 procent af udledning

Fokuseringen på lavbundsjorder kan forklares med, at det giver flere gevinster for miljø og klima. Når et lavtliggende område efterlades uopdyrket og derved atter bliver til vådområde, forsvinder ilten ned i jorden, og mikroorganismer begynder at bruge nitrat.

”På den måde bliver kvælstof aktivt fjernet fra systemet, og desuden skrumper landbrugsarealet, og det gødede areal bliver derved mindre,” siger Stiig Markager.

Der bliver samtidig udledt mindre CO2 og lattergas end hidtil, fordi nedbrydningen af kulstofholdigt plantemateriale ophører.

Lavbundsjorder står lige nu for 40-50 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser.

Udtagning af lavbundsjorder glimrer desuden ved at genskabe eller forbedre natur, da meget dyre- og planteliv er knyttet til vand.

Ydermere kan områderne bruges til at tilbageholde vandmasser midlertidigt på vejen mod byområder, når der indtræffer skybrud. Tænk på ådale.

Stiig Markager påpeger, at det giver størst effekt på miljø, klima og natur, hvis hele landskaber tages ud af drift. Han sætter den ønskede størrelsesorden til 400.000-800.000 hektar.

© Scanpix

Politisk styring efterlyses

Thyge Nygaard er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Han roser den hollandske regering for dens ”beslutningskraft” plus viljen til at lægge penge på bordet. Han efterlyser politisk styring herhjemme.

”Hvad vi i Danmark kunne lære af Holland, er deres vilje til at bruge planlægning og dybest set udpege områder i landet med intensivt landbrug med husdyr – og andre områder uden intensivt landbrug.

Politikerne i Danmark har hæget om den frie etableringsret, selv om denne ret reelt ikke er fri,” siger Thyge Nygaard.

”En overordnet planlægning vil i sidste ende også være til gavn for landbruget, som gerne vil kende de langsigtede rammer for deres investeringer,” siger Thyge Nygaard.

Han tilføjer, at hvor landbrug skal nedlægges, bør staten træde til og købe landmænd fri efter hollandsk forbillede.

De fleste løsninger med effekt er lokale

Nick Hutchings mener, at den politiske styring i Holland måske kan inspirere til, at der på statsligt niveau lægges en overordnet plan, og at staten stiller værktøjer og støtte til rådighed.

”Herefter kan lokale myndigheder – i dialog med landbruget og andre aktører med hensyn til landskabet – finde frem til løsninger. De fleste løsninger med effekt er lokale,” siger Nick Hutchings.

Tilbage i Holland vurderer eksperterne, at de hidtidige indgreb over for landbruget måske ikke rækker i forhold til at nå målene.

Både Eva Remke og Jan Willem Erisman plæderer for, at også forbrugerne må bidrage. De mener, at det er nødvendigt at supplere med en afgift på fødevareprodukter i supermarkeder, så priserne på varerne afspejler den faktiske miljø- og klimapåvirkning.

I regeringsgrundlaget i Danmark nævnes ligeledes en CO2-afgift ”på slutforbruget som et muligt virkemiddel”.

Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk © Bert Wiklund/bwfoto.dk

Natura 2000-områder

Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Natura 2000-områder består af fuglebeskyttelsesområder, habitatområder (med henblik på at beskytte naturtyper og arter) og vådområder.

I Natura 2000-områder skal der sikres en såkaldt gunstig bevaringsstatus, der skal gøres en aktiv indsats for bevaring, og der må ikke gennemføres skadelige aktiviteter.

Ifølge den seneste EU-opgørelse på basis af indberetninger inden december 2021 er otte procent af Danmarks landareal Natura 2000-områder. Det er den laveste andel i Europa.

15 procent af Hollands landareal er Natura 2000-områder.

Kilder: Miljøstyrelsen og EU’s Miljøagentur.