Nyt værktøj kan sende Danmarks vandløb i en sundere retning

© Mikael B. Hansen

Andreas Ebbesen Jensen, freelancejournalist
Del artikel:

Der er alt for dårligt overblik over tilstanden for danske vandløb, fordi der mangler adgang til data om især planterne. En app kan hjælpe kommunerne til mere viden om deres vandløb.

Kun en fjerdedel af de danske vandløb og søer lever op til EU’s miljøkrav for vand.

Det viser Miljøstyrelsens seneste basisanalyser for de kommende vandområdeplaner for 2021 til 2027, der skal vedtages i slutningen af juni i 2022.

Vandområdeplanerne for 2016-2021 viste ellers, at cirka halvdelen af vandløbene og en tredjedel af søerne har god økologisk tilstand.

Særligt på området for vandløb, hænger Danmark en del med bagdelen i vandskorpen.

Rapporten fra Miljøstyrelsen afslører, at der er god eller høj økologisk tilstand for smådyr i 57 procent af de undersøgte målestationer.

Tallet for fisk generelt er 44 procent, mens ørreder ligger helt nede på 3 procent. For planter lever sølle 29 procent op til kravene for god økologisk tilstand.

Miljøkravene til de danske vandløb er bestemt af EU’s vandrammedirektiv, der blev vedtaget 22. december 2000, og som er indlemmet i dansk lovgivning.

Danmark skal opfylde EU’s miljøkrav til vand inden udgangen af 2027, og der skal altså fart på arbejdet for at forbedre vandløbene, hvis vi skal nå over målstregen.

Der findes i alt omkring 75.000 kilometer vandløb i Danmark. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er 19.000 af de kilometer vandløb beskyttede under EU's vandrammedirektiv. Foto: Holbæk Kommune. © Holbæk Kommune

Planterne i danske vandløb er groft underbelyst

Miljøstyrelsen har i samarbejde med forskningsinstitutionen DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet ansvaret for at lave økologiske tilstandsvurderinger af udvalgte danske vandløb.

Dernæst er det som udgangspunkt de enkelte kommuners ansvar at udføre eventuelle restaureringsprojekter på de vandløb, som ikke lever op til EU’s målsætning om god økologisk tilstand.

Mange kommuner mangler dog både viden og værktøjer til at forbedre deres vandløb.

Den økologiske tilstand for mange vandløb herhjemme er nemlig ukendt. Særligt vandplanternes status er groft underbelyst over det meste af landet, som det er vist på kortet herunder.

Kortet her viser den økologiske tilstand for vandplanterne i danske vandløb. En stor del af tilstanden er markeret som “ukendt” (grå farve). I mange tilfælde aner kommunernes miljømedarbejdere altså ikke, hvorvidt der skal gøres en ekstra indsats for at højne kvaliteten i deres vandløb. https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3basis2019 © Miljøstyrelsen

Boks: EU’s vandrammedirektiv er en europæisk grundlov for vand

Vandrammedirektivet står over de danske lovgivninger for vand og fungerer som en slags europæisk grundlov for vand.

Direktivets mål er, at vand i Europa skal opnå som minimum god økologiske tilstand. Dette mål skulle være opfyldt 2015, men dog med mulighed for udsættelse til 2027.

I Danmark skal Vandrammedirektivet opfyldes løbende frem til 2027 gennem de såkaldte vandområdeplaner, der hver dækker 6-årige perioder fra 2009 til 2027.

I planerne fastsætter staten mål for perioden og betaler indsatserne, mens kommunerne står for at udføre hovedparten af dem.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsen.

Kun viden om hvert femte vandløb i Faxe Kommune

Hos Faxe Kommune er den økologiske tilstand for vandplanterne kun kendt i fem vandløb.

I de resterende ca. 20 vandløb i kommunen er tilstanden ukendt. Kommunen aner altså ikke, hvorvidt størstedelen af deres vandløb har brug for en hjælpende hånd.

“Vi famler lidt rundt i blinde. Det er svært at arbejde med målopfyldelse, når Miljøstyrelsen ikke har lavet en tilstandsvurdering af langt størstedelen af vores vandløb. Alternativt kan vi hyre eksterne til at undersøge planternes tilstand eller selv gå ud og lave undersøgelserne. Men det koster på både tid og penge, som jo skal tages andetsteds fra,” siger Anne Planeta Etzerodt, der er natur- og vandløbsmedarbejder hos Faxe Kommune.

Finder kommunerne penge til at lave deres egne undersøgelser af et af de vandløb, der endnu ikke er undersøgt at Miljøstyrelsen, støder medarbejderne dog på et andet problem, fortæller Anne Planeta Etzerodt:

“De seneste 15 år har vi gået og kastet grus og sten i vandløbene, fordi vi med sikkerhed ved, at gydebanker og fiskeskjul er vigtigt for bestandene af smådyr og fisk. At restaurere vandløb ved at ændre på plantesammensætningen er dog ukendt land for rigtig mange af os. Vandplanter er stadig lidt den nye pige i klassen, som vi først for alvor skal til at lære at kende,” siger hun.

Ny app giver kommunerne et bedre vidensgrundlag

Vandplanter som ’den nye pige i klassen’ har dog mildt sagt været ret reserveret. For indtil for nyligt var det nemlig kun Miljøstyrelsen og udvalgte forskere hos DCE, der har haft adgang til den online database over planteindekset i de danske vandløb.

Og det har frustereret Anne Planeta Etzerodt fra Faxe Kommune.

“Vi er mange, der længe har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor det her værktøj ikke har været tilgængeligt for alle kommunerne. Det er jo udviklet til offentlige brug, så selvfølgelig bør vi også have adgang til det,” siger hun.

Den frustration delte Mikkel Stener Møller, der arbejder som seniorkonsulent hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.

I efteråret 2021 skulle Mikkel Stener Møller og hans kolegaer løse en opgave, der krævede, at han fik adgang til DVPI-beregnerens maskinrum, så han selv kunne fodre databasen med tal og få spyttet et indeks ud.

Derfor bad han sin kollega Emil Kristensen om at programmere en kunstig intelligens, der kunne hente alle plantelisterne fra de danske vandløb ind fra databasen miljoedata.miljoeportal.dk, som DVPI-indekset er baseret på.

Efter måneders arbejde stod Niras med en ny app i hånden. Den gør det muligt for alle at få adgang til planteindeksværktøjet.

“Gennem vores app kan man beregne DVPI ud fra plantelister, som man enten henter ned via statens egen database, www.miljoedata.miljoeportal.dk, eller som man selv taster ind. Man kan også hente plantelister ned og beregne dækningsgrader for alle plantearter i et vandløb – noget som Miljødata ikke selv tilbyder,” forklarer Mikkel Stener Møller.

Niras har udviklet en såkaldt DVPI-beregner, der gør det muligt for kommunernes vandløbsmedarbejdere at få et større overblik over plantesammensætningen i de danske vandløb, der indsamles af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. Foto: Niras. © Niras

App’en gør det også muligt at 'lege’ med data og derigennem se, hvilken indflydelse tilførslen eller reduktionen af specifikke plantearter vil få på et vandløbs økologi.

“Hvis man nu ved, at der eksisterer 10 procents dække af en særlig planteart i et af kommunens specifikke vandløb, kan man skrue på tallene og sammenligne sit vandløb med andre vandløb i databasen. Hvad gør det for indekset, hvis der kun var fem procent af den art? Er svaret, at man opnår et vandløb i bedre balance, kan man jo med fordel sætte ind dér,” siger Mikkel Stener Møller.

Tror du, at den manglende adgang til DVPI-værktøjet har fået miljømedarbejderne til at føle sig en smule strandet?

”Ja, det er min fornemmelse. Da jeg talte ved et stort vandløbsmøde tilbage i september 2021, spurgte jeg miljømedarbejderne, om der var nogen, som følte ejerskab over de værktøjer, staten stillede til rådighed. Der var ingen af de 200 fremmødte mennesker i salen, som svarede ja til det ift. DVPI,” siger Mikkel Stener Møller.

Økonomien skal følge med værktøjet

Grundlæggende giver Niras’ nye app kommunerne det vidensgrundlag, mange af miljømedarbejderne har sukket efter.

Værktøjet gør kommunerne i stand til at skrue på deres egen data om plantesammensætningerne ved at sammenligne med andres erfaringer, og det kan være en stor hjælp.

“Det er enormt brugbart, at vi får mulighed for at sidde og rode med plantesammensætningerne. At vi kan sidde og nørkle med de her ting i maskinrummet så at sige, giver rigtig meget værdi til det efterfølgende arbejde i felten,” siger Anne Planeta Etzerodt fra Faxe Kommune.

Hun prøvede første gang kræfter med DVPI-værktøjet under et kursus, som Niras og Mikkel Stener Møller har afholdt. Og det var noget af en øjenåbner.

“Vi var flere, der fik adskillige “aha-oplevelser” på det kursus. Da jeg dykkede ned i tallene, kunne jeg fx se, at plantetilstanden i Faxe Kommunes vandløb måske ikke er så dårlig, som jeg havde frygtet. Hvis bare vi får den rigtige sammensætning af planter, kan vores vandløb fint nå målopfyldelsen med de mere almindelige planter, vi råder over,” siger hun.

Vandløbsmedarbejder Michael Tranekjær Jensen fra Holbæk Kommune laver tilsyn af et plantefyldt vandløb. Et nyt værktøj udviklet af ingeniørvirksomheden Niras hjælper medarbejdere som Michael Tranekjær Jensen med at få et bedre vidensgrundlag for, hvor der præcist skal sættes ind henne for at højne planternes tilstand i vandløbene. Foto: Holbæk Kommune. © Holbæk Kommune

Kræver ekstra indsats at udnytte værktøj og viden

Michael Tranekjær Jensen er ansat som vandløbsmedarbejder ved Holbæk Kommune og var også til stede på kurset. Han hilser også det nye værktøj mere end velkommen.

“App’en giver os mulighed for at komme længere ned i maskinrummet og selv finde ud af, hvordan vi konkret kommer nærmere de mål, staten og EU påkræver, at vandløbene opfylder.

Adgangen til DVPI-værktøjet giver en større forståelse for, hvordan vandplanterne reagerer på forskellige påvirkninger. Den viden klæder os bedre på til konkret at ændre vandløbenes plantesammensætning ude i kommunen,” siger han.

Michael Tranekjær Jensen kalder Niras’ app for et “kærkomment bidrag”. Men hvis værktøjet for alvor skal gøre en forskel og højne de skrantende vandløb i kommunerne, skal der først og fremmest sættes flere penge af til at lave nye målinger.

“Som det ser ud nu, har vi hverken økonomi eller ressourcer til at komme ned på det detaljemæssige niveau, som værktøjet giver os mulighed for. Men da det jo er en bunden opgave for kommunerne at forbedre vandløbene, er det da bestemt muligt, at vi kommer til at anvende værktøjet lidt ude i fremtiden,” siger han.

Miljøstyrelsen skal gøre noget ved de grå pletter

Anne Planeta Etzerodt håber, at Faxe Kommune får tilkendt ressourcer til at arbejde mere målrettet med værktøjet i fremtiden.

Men vandløbene i Faxe Kommune og i resten af Danmark i øvrigt nå EU’s målbestemmelse, kræver det, at der kommer færre af de 'ukendte’ grå pletter på Danmarkskortet.

“Vores største udfordring er, at stort set alle vores vandløb er i 'ukendt tilstand’. Og det gør det jo enormt svært at arbejde med. Men skal vi selv bestille undersøgelser af alle vandløbene, eller skal vi afvente, at Miljøstyrelsen laver deres målinger? Det spørgsmål mangler jeg stadig at få svar på,” siger hun.

Faxe Kommune kan i teorien godt selv lave arbejdet eller hyre folk ind udefra til at gøre det for sig. Men som Anne Planeta Etzerodt siger det, koster det penge, som skal findes i kommunens egen pengekasse.

“Og så kommer vi jo sådan set til at betale for, at Miljøstyrelsen ikke har gjort deres eget arbejde,” siger hun.

 

Efter artiklens udgivelse er BIO blevet kontaktet af en medarbejder fra Ecoscience, der hører under DCE ved Aarhus Universitet.

Han fortæller, at programmeringen og dokumentationen af DVPI-beregneren, som Niras giver adgang til via deres nye app, oprindeligt er udviklet hos Ecoscience.

Den oprindelige webservice til DVPI blev i sin tid lagt ud på nettet til fri afbenyttelse, men Miljøstyrelsen har aldrig gjort kommunerne opmærksom på, at de kan benytte den.

Sådan udregnes vandløbenes økologiske tilstand

Vandløbenes økologiske tilstand bedømmes ifølge vandrammedirektivet primært på baggrund af forskellige biologiske indeks:

  • Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI) for smådyr;
  • Dansk Fiskeindeks for Vandløb (DFFVa/DFFVø) for fisk,
  • Dansk VandløbsAlge-Indeks (DVAI) og
  • Dansk VandløbsPlanteIndeks (DVPI) for planter.

DVPI-indeksværdien beregnes på baggrund af artslister over planter og deres dækningsgrader, som staten løbende indsamler fra udvalgte danske vandløb.

Indeksværdien beregnes ved hjælp af en såkaldt klassificeret forudsigelsesmodel, der angiver tilstandsklasse og en tilhørende EQR værdi (Ecological Quality Ratio) for planterne.

En EQR-værdi på 1 afspejler den upåvirkede/næsten upåvirkede tilstand, mens EQR-værdier nær 0 afspejler en økologisk tilstand, der er stærkt påvirket i negativ retning.

https://mst.dk/media/133155/fysisk-karakterisering-af-vandloeb-og-bidrag-til-konsekvensanalyse-af-van.pdf

Viser målinger af et givent vandløb fx, at det indeholder et stort antal planter af arten grenet pindsvinknop, men knap så mange individer af vandpest, bliver de biologiske data tolket af DVPI-indekset.

Indekset klassificerer dernæst den økologiske tilstand for det udvalgte vandløb som hhv. ’høj’, ’god’, ’moderat’, ’ringe’ og ’dårlig’ økologisk tilstand.

Den økologiske tilstand kan efterfølgende forbedres ved at udføre en række tiltag, som blandt andet skaber større fysisk variation i vandløbet.

Nu har det private rådgivningsfirma Niras udviklet en app, hvor man kan hælde plantedata fra sine undersøgelser i vandløbene ind i og få indeksværdien ud og se, hvordan vandløbstilstanden er. Og det har gjort det meget nemmere at arbejde med.