En græsplæne, der blev forvandlet til Danmarks mest imponerende rosenhave med 800 sorter
Oplev hvordan en hobby begyndte med 70 roser i haven til i dag at indeholde mere end 800 rosensorter - heraf mange er sjældne - i en 7000 m2 stor have.
Vil du have en gæst med?
Du har mulighed for at tilmelde en gæst, der deltager sammen med dig. Se eventuel pris ved tilmelding.
Denne eftermiddag vil ægteparret Peter og Vibeke Ørum Scherg eksklusivt vise DM Bio’s medlemmer rundt i deres imponerende rosenhave, der er en blanding af formelle og ”uformelle” bede, der fletter sig ind i hinanden.
Venligst læs arrangementsbeskrivelse til nederst på siden for alle informationer...
Der er selvfølgelig tid til spørgsmål undervejs og Peter deler gerne ud af gode råd med roser, beskæring og skadedyrsbekæmpelse. Peter er også en ”handyman”, og deltagerne vil kunne se det Havehus/Orangeri, som han selv har bygget af genbrugelige materialer.
Haven er ikke kun smuk, men rummer også en stor biodiversitet med dens rosendam, hvor blandt andet insekter og frøer hygger sig mellem rosenbladene.
Siden 2007, hvor parrets passion for roser begyndte i det små til i dag, hvor haven i skovbrynet ved Vallø Storskov, er et smukt paradis med roser i de skønneste farver. Der er roser så langt øjet rækker – i bede, buske, espalier og klynger – er man til roser, er dette et sandt paradis for ikke at nævne den skønne duft, der er i haven om sommeren.
Af de mange specielle roser, der er at findes i familiens have er dronning Ingrids samling af roser.
I 2018 blev alle Vallø Stifts - og herunder dronning Ingrids - roser flyttet fra Vallø Slot, hvor de har stået siden 1986, og reetableret i Peter og Vibeke’s have efter ønske fra Vallø Stift.
Peter Ørum Scherg er en travl mand, der i det daglige - ud over sit arbejde - sidder i bestyrelsen i Det Danske Rosenselskab og er rosenekspert i Haveselskabet samt medlem af internationale rosenkomitéer og forfatter til rosenbogen Rosenglæde – dyrkning og pleje for entusiaster og magelige sjæle, der udkom i foråret 2022.
Både Peter og Vibeke er meget kreative og benytter blandt andet rosengrene i dekorationer til for eksempel jul.
Brug for et lift?
DM Bio Haveentusiaster giver dig mulighed for, at køre med en bus på Køge Station til og fra Rosenhaven.
Den afgår fra Køge Station kl. 16.30 og retur igen kl. 20.00.
Husk at X af ved tilmelding!
Peter's bog: "Rosenglæde"
Peter Ørum Scherg har udgivet bogen: "Rosenglæde - dyrkning og pleje for entusiaster og magelige sjæle".
Denne eftermiddag har deltagerne mulighed for at købe bogen og få den personligt signeret.
Du kan følge haven året rundt på instagram og Facebook - søg på "rosenekspert".
Netværket byder på en sandwich og vand ved arrangementet.
Hvem er vært?
DM Bio Haveentusiaster
- et netværk i DM Bio
Afbud
Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.
Hvem er DM Bio?
DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.
Kontakt
Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator
cano@dm.dk
38 15 67 34
Peter Ørum Scherg