Droner i landbruget kan reducere sprøjtning

Når man ser ud over en stor kornmark, kan det være svært at få øje på, hvor der er store pletter med tidsler, eller hvor kvikgræs har fået for godt fat, så det kræver handling.

Udviklingen af droner giver imidlertid nye muligheder for at få det overblik. Og potentialet er stort, fordi droner med kamera og sensorer kan gøre sprøjtningen langt mere præcis, så der kun behandles hvor der er et behov. Dette giver besparelser både i kroner og kemi.

”Landbruget anvender allerede satellitfotos. Men man kan se flere detaljer med droner, og mange arbejder på at udvikle teknologien, som også hele tiden bliver billigere,” fortæller Thomas Nitschke.

Han er faglig leder for Datadreven forretningsudvikling på Teknologisk Institut – og tidligere uddannet landmand og planteavlstekniker.

Simpelt droneudstyr til analyse af marker kan fås til priser fra lidt over 10.000 kroner, og kan dække et området på 20-30 ha pr. flyvning og lokalisere større pletter med ukrudt. Store droner kan dække et areal på over 200 ha pr. flyvning og finde små områder med pletter.

Spotsprøjtning kan have en nøjagtighed ned til områder i marken på under en kvadratmeter.

Se demonstrationsvideo med drone her

Ifølge Danmarks Statistik anvendte 36 pct. af de danske bedrifter præcisionsteknikker i 2021, hvilket er en kraftig stigning siden 2018, hvor andelen var 23 pct.

Udstyr til sektionsafluk på marksprøjten er ifølge undersøgelsen mest udbredt, og denne teknologi kan bruges til spotsprøjtning, hvor droner anvendes til at generere tildelingskort, så der kun bliver behandlet, hvor det er nødvendigt.

Præcise billeder og analyser fra luften

Når en drone overflyver marker, bliver der taget højopløselige fotos med 70-80 pct. overlap for at kunne samle dem til ét samlet og detaljeret billede.

Dette billede kan filtreres og indekseres på forskellige måder, alt efter hvad der er behov for analyser af. Det kan eksempelvis være at indeksere nuancer af grønne farver og eventuelt kombinere det med angivelser af højder for at identificere ukrudt.

Informationen kan blandt andet bruges til et spotsprøjtekort og sendes til en sprøjte.

Droner anvendes primært til at indsamle informationer, men der findes også sprøjtedroner, blandt andet fra det danske firma Hecto Drone. På den måde kan man slippe for at køre i marken og trykke jorden sammen.

Regler kan gøre det besværligt

Selv om droner er har store fordele hen over marker, er der også risici forbundet med dem. De kan falde ned, forstyrre flysikkerheden eller på andre måder være til gene.

Derfor er der regler for, hvordan man må flyve med droner i Danmark, og hvor man må gøre det. Eksempelvis i forhold til veje, jernbaner og bebyggelse.

Droner er udviklet så meget, så de kan flyve på autopilot, efter deres tur er planlagt på en smartphone eller tablet. Det kræver særlige tilladelser, hvis dronen skal flyve, uden at man holder øje med den, såkaldt BVLOS. Derfor må landmanden eller landbrugskonsulenten køre ud til marken, sætte dronen op, og blive der, til den er færdig med flyvningen.

Hvis landmænd vil anvende sprøjtedroner på deres egne marker, skal de have tilladelser fra både Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Robotter kan så og luge

Markrobotter kan erstatte mandskabstunge opgaver og køre døgnet rundt. De kan også erstatte kemisk bekæmpelse og dermed både give en besparelse for landmanden og skåne miljøet.

Verdens store traktorfabrikanter har maskiner på vej, der kan køre helt selv og kan fjernstyres af en mobiltelefon. Pt. markedsføres de dog ikke i EU på grund af regler om, at man hele tiden skal kunne se maskiner, der er selvkørende.

Den danske virksomhed Farmdroid er på det globale marked med en robot, der kan så med mellem en og to centimeters præcision og luge ukrudt væk uden at beskadige de dyrkede planter. Robotten kan blandt andet hakke roer, som er en meget arbejdskrævende opgave.

Danske Agrointelli udvikler også robotter til landbruget. Virksomheden har fokus på jordens biostruktur og at reducere jordpakning. Det kan blandt andet lade sig gøre med mindre bearbejdningen af jorden.

Et engelsk studie har tidligere vist, at 70 pct. af den energi, landmanden anvender i jordbruget under produktionen, går til at løsne den jord, som han året forinden selv har presset hårdt sammen med sine maskiner. Med lettere enheder, herunder robotter, kan energiforbruget pr. arealenhed reduceres betydeligt.

Kina vil automatisere landbrug helt

På globalt plan er der en omfattende produktudvikling på området. Ikke alle drone- og robotteknologier er lige relevante i Danmark.

Blandt andet er der i Asien kraftigt stigning i salget af sprøjtedroner til at erstatte rygsprøjter, men de anvendes kun i begrænset omfang i Danmark.

Kina har store ambitioner på området. Landet vil være globalt førende inden for landbrugsrobotter og har i en femårsplan erklæret et mål om at skabe ’the unmanned farm’, hvor alt er automatiseret.

”Der sker på verdensplan en masse teknisk udvikling, også inden for machine learning for at gøre teknikken god nok. Vi kan forvente, at det går stærkt, og så er det spørgsmålet, om EU’s lovgivning kan følge med,” siger Thomas Nitschke.