Gigantisk gaslækage: Hvad betyder det for havmiljøet i Østersøen?

Billedet her er taget fra et F-16-fly, som Forsvaret sendte på vingerne for at inspicere gaslækagen i Østersøen. Lækagerne dannede en spruttende cirkel af metangasbobler på cirka 200 meter i havoverfladen © Forsvaret/Ritzau Scanpix

Andreas Ebbesen Jensen
Del artikel:

Gassen fra de saboterede rørledninger i Østersøen skyder op mod havoverfladen - som en undersøisk gejser - og videre ud i atmosfæren. Derfor når gassen ikke at gøre skade. Vi skal være mere bekymrede for mindre gasudslip, da de kan skabe iltsvind, siger professor i marin økologi.

Alverdens øjne er for tiden rettet mod et særligt område i Østerøsen, godt 20 km. sydøst fra Bornholm. 

Her ligger rørledningerne Nord Stream 1- og Nord Stream 2, der fragter gas fra Rusland til Tyskland

Den 26. september registrerede målestationer i både Danmark og Sverige kraftfulde eksplosioner under vandet omkring rørledningerne.

De efterfølgende dage sivede massive mængder naturgas ud af lækagerne i rørledningerne ud for Bornholms kyst. 

Gassen, der primært består af metan, buldrede op mod havoverfladen som en undersøisk gejser, inden den potente drivhusgas fordampede ud i atmosfæren.

Den 27. september offentliggjorde Forsvaret videoptagelser fra Østersøen, der viser, hvordan de tre gaslækager på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 skabte stor uro på havoverfladen. En fjerde lækage blev efterfølgende dokumenteret af den svenske kystvagt.

Ifølge Energistyrelsen er gassen nu stort set stoppet med at blæse ud af rørledningerne, men skaderne kan vise sig at være langvarige. 

Baseret på oplysninger indhentet fra selskabet Nord Stream AG om gasindholdet i rørene, skønner Energistyrelsen, at gasudslippet har en samlet klimabelastning på ca.14,6 millioner ton CO₂-ækvivalenter (CO2e).

Det svarer til omkring en tredjedel af Danmarks årlige CO₂-udledning.

Den gode nyhed er, at selvom metan er langt mere potent end CO₂, så eksisterer metangassen kun i atmosfæren i 8-12 år. CO₂ forbliver derimod i atmosfæren i århundreder. 

Fiskene flygter fra gasudslippet

Gaslækagens effekt på den samlede CO₂-udledning er altså til at tage at føle på. 

Men hvad med planterne, algerne og fiskene omkring de berørte område i Østersøen? Kommer de til at lide last efter de massive gasudslip?

Det frygter flere svenske marinbiologer, bl.a. Josefine Larsson fra Marint Centrum i Simrishamn.

"Særligt torsken er sårbar og fiskene, der yngler i dybet netop her i Østersøen, kan blive stressede af de store mængder metangasser. Og det kan påvirke bestanden", udtalte hun til den svenske tv-kanal SVT i slutningen af september. 

Den frygt deler hendes danske kollega Jens Peder Jeppesen, havbiolog og leder af Øresundsakvariet, umiddelbart ikke. 

"Jeg tror ikke, der er grund til at bekymre sig om fiskebestanden. De fisk, der lever helt tæt på gasudslippet, flygter sandsynligvis væk fra området, indtil gassen er forsvundet igen", siger han.

 

Nord Stream er to parallelle naturgasledninger på i alt 1.224 km, der snor sig under vandet fra Vyborg i det nordvestlige Rusland gennem Østersøen til Lubmin i Tyskland. Den første rørledning, Nord Stream 1, blev åbnet den 8. november 2011. Nord Stream 2 åbnede knap et år efter, den 8. oktober 2012. Kilde: Wikipedia. © Wikimedia Commons

Jens Peder Jeppesen medgiver, at metangasser kan stresse fiskene og bl.a. gøre dem svimle. 

Men fordi gassen ikke optræder særligt længe i vandet, inden den bobler op til havoverfladen, anser han ikke dette som et stort problem. 

Var gasudslippet sket i foråret og sommeren, hvor bl.a. torskene lægger sine æg, ville konsekvenserne have været større, vurderer han. 

"Jeg har lavet speciale i torskeæg- og larvers respons på oliestoffer, så jeg ved, hvor lidt der skal til for at tage livet af dem. De her larver er meget sarte, og jeg er næsten sikker på, at metangasserne ville have dræbt dem", siger han. 

Jens Peder Jeppesen slår dog fast, at det er svært at sige noget med absolut sikkerhed om konsekvenserne af det store gasudslip for marinelivet i Østersøen endnu.

"Vi har aldrig set et gasudslip i denne størrelsesorden, så vi mangler lidt et erfaringsgrundlag. Men jeg tror altså ikke, at der er grund til at være bekymret for havmiljøet", siger han.

Gas-geyser er fiskene og planternes redning

Når man studerer billederne fra gasudslippet, er det tydeligt, at boblerne fra gasudslippet trækker vand med op i en form for undersøisk geyser og transporterer gassen op til havoverfladen.

Og det er godt nyt for havmiljøet, vurderer Stiig Markager, der er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet.

"Trykket fra gasudslippet skaber en form for søjle, der skyder naturgassen op mod overfladen. Det betyder, at gassen bliver fordelt i vandet umiddelbart under havoverfladen. Og derfra fordamper naturgassen hurtigt op i atmosfæren", siger han.

Naturgassen, der transporteres gennem Nord Stream 1 og 2 består primært af metan, men det er usikkert, om gassen også indeholder små mængder af fx giftige tjærestoffer, som kan være til fare for havlivet.

"Vi kender ikke til den præcise sammensætning af stoffer i naturgassen, da vi ikke har nogen målinger eller dokumentation på indholdet. Så det er muligt, at gaslækket også frigiver små mængder tjærestoffer, men vi ved det simpelthen ikke, så det er ren spekulation", fortæller Stiig Markager.

Mindre lækager kan give iltsvind

Hvad vi dog ved med sikkerhed er, at rørledningerne, som snor sig adskillige hundrede kilometer under vandet, ikke er fuldstændig tæt allesteder.

Målinger viser, at der konstant siver små mængder metan ud rørledninger under vandet. Og Stiig Markager frygter, at den sporadiske udsivning vil tage til i kølvandet på lækagen.

"Jeg er sådan set mere bekymret for, at der kommer til at stå og sive små mængder metangas ud i lang tid efter gasudslippet. Den bekymring gjorde vi allerede Miljøstyrelsen opmærksom på i et notat få dage efter lækagen", siger han og uddyber:

"Hvis der opstår en langsom udsivning i kølvandet på det store gasudslip, dannes der ikke den kraftige opadgående vandsøjle, som transporterer metangassen væk fra havmiljøet og ud i atmosfæren. I stedet vil der blive frigivet meget små bobler, som opløses i vandet omkring lækagerne. Og det kan i værste fald give iltsvind", siger Stiig Markager.

Får metanen lov til at ophobe sig i vandmiljøet nær udslippet, vil der opstå bakterier, som lever af at guffe metan i sig. Disse bakterier bruger ilt, og deres tilstedeværelse vil øge iltforbruget i lokale områder af Østersøen.

"Østersøen kæmper i forvejen med iltsvind, og en potentiel forekomst af de her metan-ædende bakterier vil dræne områderne omkring lækagerne for ilt. Og et sådant scenarie kan skabe problemer for både planterne og fiskene i området", siger han.

 

}