Vil du læse mere om kulturlivet?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om kulturlivet
Arkivfoto. Det har skabt stor vrede blandt politikere og borgere, at Københavns Kommune og Statens Kunstfond støtter festivalen Untold Pages, hvor kun forfattere med minoritetsbaggrund må medvirke. © Foto: Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Litteraturfestivalen Untold Pages er et eksempel på, hvordan identitetspolitiske stemmer formår at vende en klar vindersag til en veritabel tabersag, skriver Lasse Marker.
Der findes møder, hvor man godt gad at have været fluen på væggen.
Eksempelvis da Nørrebro Pride rangordnede minoriteter og besluttede sig for, at afrodanske queers skulle gå foran grønlandske queers, som så skulle gå foran asylansøgende queers og så fremdeles.
På samme måde ville man gerne have overværet den del af stiftelsesmødet for litteraturfestivalen Untold Pages, hvor det blev besluttet, at hvide forfattere kun er velkomne på festivalens tilskuerrækker.
Når man stifter en farve-selekterende litteraturfestival, indleder man også et manuskript, der er skrevet på forhånd. Borgerlige politikere og debattører har allerede meldt sig på barrikaderne og kræver, at kulturministeren blander sig i sagen. Der udtrykkes vantro på Twitter og kritik på Facebook.
Således formår litteraturfestivalen Untold Pages at få debatten til at handle om alt andet end det, litteraturfestivalen vil arbejde for – nemlig repræsentation af minoriteter i dansk litteratur.
Nu er det i stedet festivalens finansiering, der problematiseres. Både Københavns Kommune og Statens Kunstfond støtter festivalen - men ikke meget længere, hvis det står til flere kritiske politikere.
”Vi hyrer ikke hvide forfattere til vores arrangementer, og det står vi ved”, udtalte festivalens medstifter, Elisabeth Gullach, til Berlingske tidligere på ugen.
Citatet er et eksempel på, at hvis man farer tilstrækkeligt vild i det identitetspolitiske hurlumhejhus, så får ens antiracistiske intentioner den stikmodsatte effekt.
Litteraturen har et særligt potentiale til at skabe sammenhængskraft. Derfor er det særligt nedslående, at Untold Pages nu bruger den som anledning til at skabe splittelseLasse Marker
Det er ellers en ædel mission at kæmpe for, at den danske litteratur i højere grad fremstår repræsentativ i forhold til befolkningens generelle sammensætning.
For få år siden undersøgte Berlingske samme problematik og fandt, at forfattere med mellemøstlig baggrund er nærmest ikkeeksisterende i dansk litteratur.
I undersøgelsen gennemgik man samtlige 771 romaner og novellesamlinger, der udkom i 2016 og var skrevet af danske forfattere. Ifølge optællingen var der det år tale om fire udgivelser af forfattere med mellemøstlig herkomst. Det er selvsagt ikke godt nok.
Litteraturen har et særligt potentiale til at skabe sammenhængskraft. Derfor er det særligt nedslående, at Untold Pages nu bruger den som anledning til at skabe splittelse.
Var litteraturfestivalen en enkeltstående identitetspolitisk vildfarelse, ville det være oplagt blot at ryste på hovedet. Desværre indskriver festivalen sig i en tendens, hvor man mimer den undertrykkelse, man ønsker at bekæmpe.