Debat: Lov om whistleblowere bør være et kvantespring i stedet for et museskridt

Ny EU-lov om whistleblowere er tiltrængt, men regeringen bør arbejde for tre, konkrete forbedringer, mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

Debatindlægget er bragt i Berlingske den 27. juli 2018

I Dansk Magisterforening har vi længe arbejdet for en whistleblowerlov, der giver langt bedre beskyttelse end den, vi har i dag. Det sker, at vi får henvendelser fra medlemmer, som har kendskab til ulovligheder på deres arbejdspladser.

Ulovlige handlinger, som kan være konkurrenceforvridende i forhold til andre virksomheder, eller som kan have vidtrækkende konsekvenser for borgernes og samfundets interesser. Et eksempel på det er fusk med vandmiljøprøver. Men hvis vores medlemmer fortæller om det til myndighederne, kan vi, ligesom andre faglige organisationer, med den nuværende lovgivning i hånden, ikke beskytte dem mod sanktioner.

God beskyttelse er altafgørende for, at tingene kommer frem i lyset. I dag er det desværre sådan, at samfundets og de lovlydige virksomheders interesser bliver tilsidesat, fordi de ansatte, der kender til brud på loven, ikke kan beskyttes, og derfor afholder de sig oftest fra at gå videre med deres viden. Derfor er det godt, at EU-Kommissionen for nylig fremlagde et forslag om bedre beskyttelse af whistleblowere.

Direktivet har netop været i høring i de enkelte EU-lande. Bliver det vedtaget, er det et skridt i den rigtige retning. Det indeholder blandt andet forslag om bedre ansættelsesretlig beskyttelse, frihed for ansvar ved overtrædelse af regler eller klausuler om tavshedspligt og mulighed for at bruge EU-loven som forsvar, hvis en whistleblower bliver retsforfulgt af arbejdsgiveren. Men der er også brug for klare forbedringer, hvis direktivet ikke skal være et museskridt, men et kvantespring. For forslaget vil kun give beskyttelse til whistleblowere, der videregiver oplysninger omovertrædelser af EU-lovgivningen - eller national lovgivning, som er baseret på EU-lov. Det vil hurtigt efterlade den enkelte i tvivl. For hvor mange af os ved, hvornår noget er EU-lovgivning eller national lovgivning baseret på EU-lov?

Omvendt bevisbyrde
For at sikre en bedre beskyttelse af whistleblowere bør der indføres en regel om»omvendt bevisbyrde«. Så det er arbejdsgiveren og ikke whistlebloweren, der skal bevise, at der ikke sker sanktioner mod dem, som videregiver oplysninger om ulovlige forhold på deres arbejdsplads. Og for at styrke den forebyggende virkning, skal der gives mulighed for langt højere erstatninger, hvis en arbejdsgiver uretmæssigt fyrer en medarbejder, som har videregivet information om virksomhedens ulovlige handlinger. Endelig skal det gøres helt klart, at beskyttelsen også gælder dem, der fortæller om ulovligheder inden for arbejdsmiljø-, sundheds-og velfærdsområdet.

Bliver forslaget med forbedringer vedtaget, bliver det ikke nemt at være whistleblower, men dog mindre ødelæggende end i dag. Vi vil opfordre regeringen til at arbejde for de tre, konkrete forbedringer, nu hvor direktivet færdigbehandles i EU. Vi har brug for en lov, der værner om retssikkerheden, og som giver virksomheder de bedste betingelser for at drive fair forretning.

Camilla Gregersen er formand for Dansk Magisterforening.