cv- og ansøgningstjek

Som medlem kan du få feedback på ansøgning, cv og din LinkedIn-profil, når du søger job. DM's karrierekonsulenter har mange års erfaring med professionelle ansøgninger og kender magister- og scient.arbejdsmarkedet indgående. Du får konstruktiv feedback inden for tre arbejdsdage, så du får det bedste udgangspunkt for at sende en ansøgning af sted.

Ansøgningstjek

Når vi tjekker din ansøgning, kigger vi blandt andet på:

  • Er du overbevisende i din argumentation for, hvorfor du er den rette til jobbet?

  • Får du anskueliggjort, at du har de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges i stillingsopslaget

  • Er din ansøgning overskuelig?

  • Er der en god sammenhæng mellem stillingsopslaget, dit cv og din ansøgning?

  • Kan din ansøgning sparke døre ind, når du sender den uopfordret?

Praktiske detaljer

  • Send en mail til dm@dm.dk og vedhæft ansøgning, cv og stillingsopslag. Vi kontakter dig inden for tre arbejdsdage og giver 10-15 minutters telefonisk feedback. 

  • Skriv og angiv et tidsrum, hvor du vil ringes op.

  • Den feedback, du får fra konsulenten, drejer sig om optimering af dit budskab. Det betyder, at de anbefalinger vi giver, og de elementer vi foreslår dig at arbejde videre med, også kan bruges i dine fremtidige ansøgninger. 

  • Bemærk at vi ikke tilbyder dansk/engelsk/tysk korrektur eller oversættelse.

Vi vil gerne rådgive så mange som muligt, derfor kan vi maksimalt hjælpe dig med et tjek tre gange pr år.

Cv-tjek

Når vi tjekker dit cv og din LinkedIn-profil, kigger vi blandt andet på:

  • Er dit cv overskueligt?

  • Understøtter cv’et de budskaber du har i din ansøgning?

  • Beskriver du, hvilken værdi dine kompetencer, metoder og erfaringer skaber for din kommende arbejdsplads?

  • Er der overensstemmelse mellem dit cv og din LinkedIn-profil?

  • Er der en god sammenhæng mellem stillingsopslaget, dit cv og din ansøgning?

  • Er du overbevisende i din argumentation for, hvorfor du er den rette til jobbet?

  • Får du anskueliggjort, at du har de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges i stillingsopslaget

Praktiske detaljer

  • Send en mail til dm@dm.dk og vedhæft cv og stillingsopslag. Vi kontakter dig inden for tre arbejdsdage og giver 10-15 minutters telefonisk feedback.

  • Skriv og angiv et tidsrum, hvor du vil ringes op.

  • Den feedback, du får fra konsulenten, drejer sig om optimering af dit budskab. Det betyder, at de anbefalinger vi giver, og de elementer vi foreslår dig at arbejde videre med, også kan bruges i dine fremtidige ansøgninger.  Bemærk at vi ikke tilbyder dansk/engelsk/tysk korrektur eller oversættelse.

Vi vil gerne rådgive så mange som muligt, derfor kan vi maksimalt hjælpe dig med et tjek tre gange pr år.