Samarbejde med ledelsen

Som tillidsvalgt på en privat arbejdsplads kan du påvirke samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse på flere måder - der findes nemlig ikke altid et samarbejdsudvalg.

Private arbejdspladser har kun pligt til at oprette samarbejdsudvalg, når det er skrevet ind i de lokale overenskomster eller aftaler. Reglerne for medarbejderinddragelse og for samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er derfor ikke ensartede, men variere fra virksomhed til virksomhed.

Få plads i samarbejdsudvalget

Et godt samarbejde på arbejdspladsen er afgørende for medarbejdernes hverdag og for arbejdspladsens muligheder for at levere kvalitet.

En plads i samarbejdsudvalget på din virksomhed giver mulighed for at få informationer fra ledelsen og andre personalegrupper. På det private område er der kun pligt til at oprette et samarbejdsudvalg, når det skrives ind i en overenskomst eller en lokalaftale. Derfor skal man arbejde for et samarbejdsudvalg i overenskomstforhandlingerne. Det kommer ikke af sig selv.

Hvis der er et samarbejdsudvalg, kan akademikerne rejse krav om at være repræsenteret i samarbejdsudvalget. Både DA og LO har givet udtryk for, at andre faggrupper skal sikres repræsentation.

Er der et samarbejdsudvalg, kan I som akademikergruppe få plads i det. Start med at få fat i retningslinjerne for samarbejdsudvalget på din arbejdsplads, herunder hvem der kan vælges ind hvordan.

Find eventuelt også inspiration i DM’s værktøjskasser for indflydelse i samarbejdsudvalg i staten eller kommunerne og regionerne, hvor der ligger faste aftaler for, hvordan udvalgene skal fungere og hvilke forhold ledelsen skal drøfte med medarbejderne, før de træffer en beslutning.

Brug retten til at blive hørt og informeret

Hvis der ikke er noget samarbejdsudvalg, kan I udnytte reglerne om information og høring.

På virksomheder med mere end 35 medarbejdere er der således et lovkrav om, at medarbejderne skal informeres og høres, også selvom der ikke er et samarbejdsudvalg.

Loven om information og høring fastslår, at lønmodtagernes ordinære repræsentanter skal informeres og høres. Ved ordinære repræsentanter forstås tillidsrepræsentanter og andre sædvanlige repræsentanter for lønmodtagerne, fx formænd for medarbejderklubber, herunder akademikerklubber.

Ifølge loven skal der ske information og høring om:

  • Udvikling og forventet udvikling i virksomhedens aktiviteter og økonomi
  • Den forventede udvikling i medarbejderantal, samt forventede tiltag når beskæftigelsen er truet
  • Beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og i ansættelsesforholdene.

Informationen skal ifølge loven gives på et passende tidspunkt, på en passende måde og med et passende indhold, så lønmodtagerrepræsentanter kan foretage en passende analyse og i givet fald forberede høringen.

Andre veje til indflydelse

Der er ofte mange veje til indflydelse. Anvend alle de fora, hvor I kan skabe indflydelse - også de uformelle fora.

Andre formelle fora, du kan være opmærksom på:

Du kan få indflydelse ved at blive arbejdsmiljørepræsentant (tidligere kaldt sikkerhedsrepræsentant), medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem af en aktieselskabsbestyrelse eller ved at blive DM-kontaktperson.

Har din virksomhed mere end 1.000 ansatte i EU’s medlemsstater, og mindst to forskellige afdelinger i to forskellige lande, skal der oprettes et europæisk samarbejdsudvalg.