Stress

Mange akademikere oplever stress-tilstande på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv. Kontakt din læge og DM’s arbejdsmiljøkonsulenter, hvis du er i tvivl, om du bør sygemelde dig.

Hvis du gennem længere tid har været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress.

Stress behøver ikke at være farligt. Kortvarig stress er en naturlig reaktion på krav om præstation på højt niveau.. Det er en sund reaktion, som kan vare i timer, og som øger din krops evne til at yde et mentalt og fysisk krævende arbejde.

Længerevarende eller konstant stress kan derimod skade dit helbred, hvis du ikke sørger for at give dig selv mulighed for at hvile og tilføre krop og psyke ny energi. Tegn på længerevarende stress kan variere meget. Nogle af de hyppigste er:

  • Søvnløshed
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Grådlabil
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsessvigt
  • Ubeslutsomhed
  • Aggressiv eller indadvendt adfærd
  • Manglende appetit eller spiseforstyrrelser

Sygemelding

Hvis du ikke får mulighed for at ændre det, der belaster dig på jobbet, kan det blive nødvendigt med en sygemelding. Uanset om du er syg et par dage eller i længere tid, er det en god ide at snakke med lægen om din tilstand. Lægen kan vurdere, om det er korrekt, at der er tale om stress, og lægen kan hjælpe med at vurdere, hvor lang tid du har brug for at være sygemeldt for at komme ovenpå igen.

Husk, at du har brug for at sove otte til ti timer efter en periode med overbelastning. Og husk, at du har brug for at lægge arbejdet bag dig, hvis du er sygemeldt: Læs ikke mails og overvej, hvor meget kontakt til din arbejdsplads du egentlig har brug for. Sygdom er en lovliggrund til fravær, og du kan i en kortere periode afvise kontakt med arbejdspladsen. Hvis du overvejer det, så kontakt DM først. Tænk på dine egne behov frem for på arbejdspladsens – det kommer alle til gode i sidste ende.

Årsager til stress

For DM’s medlemmer er de primære årsager til stress:

  • For stor arbejdsmængde
  • Manglende opbakning fra lederen eller organisationen generelt
  • Uklare roller på arbejdspladsen
  • Uklare forventninger

Individuelt eller kollektivt problem?

Selvom en gruppe kolleger bliver udsat for tilsyneladende samme belastninger fra arbejdsmiljøet, kan I reagerer meget forskelligt. Ikke alle bliver stressede af de samme ting, og det giver en tendens til at betragte stress som et individuelt problem.

Alvorlige arbejdsrelaterede stress-symptomer hos dig selv eller hos en eller flere af dine kolleger peger dog ofte tilbage på fælles problemer på en arbejdsplads.

Det kan derfor være en god ide at involvere eller blot informere jeres arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, så de får et overblik over det mønster af stress-symptomer, der tegner sig blandt kollegerne på jeres arbejdsplads. Det giver de tillidsvalgte et bedre grundlag for at arbejde med forbedringer af jeres arbejdsmiljø.