Faseforhandling

Begrebet faseforhandling kommer fra det kommunale/regionale område, men systemet er principielt det samme i staten. Faseforhandlingssystemet anvendes, når man ikke kan blive enige om et tillæg lokalt, enten i forbindelse med en nyansættelse eller i forbindelse med en lønforhandling for en allerede ansat. Uenigheden kan altså dreje sig om funktions- og/eller kvalifikationstillæg.

Faseforhandling kan derimod ikke anvendes ved uenighed om, hvorvidt/i hvilken udstrækning der skal ydes resultatløn.

Faseforhandling betyder, at man inddrager de centrale parter, når man ikke kan blive enige om et lokalt tillæg.

I kommuner og regioner betyder det, at man tilkalder repræsentanter fra henholdsvis DM og KL/Danske Regioner, som deltager i den nye lokale forhandling. Opnås der fortsat ikke enighed her, kan man kræve at forhandlingen skal fortsætte direkte mellem DM og henholdsvis KL/Danske Regioner. Kan de heller ikke blive enige, kan forhandlingen ikke videreføres. Principielle spørgsmål vedrørende forhandlingssystemet og/eller de generelle forudsætninger for lokal aftale om tillæg kan dog videreføres mellem AC og KL/Danske Regioner. Dette kan fx være, hvis begrundelsen for ikke at yde tillæg udelukkende er, at der ikke er midler til den lokale løndannelse.

I staten betyder det, at man tilkalder repræsentanter fra henholdsvis DM og ministeriet centralt, som deltager i den nye lokale forhandling. Opnås der fortsat ikke enighed, kan man kræve, at forhandlingen videreføres ved direkte forhandling mellem DM og Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen). Kan de heller ikke blive enige, kan forhandlingen ikke videreføres.

Det er vigtigt at understrege, at hvis man agter at videreføre en forhandling i fasesystemet, bør man ikke reducere på sit krav ved den lokale forhandling. Baggrunden er, at der så vil være mindre rum til at nå en løsning i de videreførte forhandlinger. Inden man slutter en forhandling med krav om videreførelse i faseforhandlingssystemet, bør man kontakte DM for at holde et (eventuelt) lokalt forhandlingsresultat op mod, hvad man kan forvente at få ud af en videreførelse af forhandlingen i faseforhandlingssystemet.

Det er under alle omstændigheder DM som, naturligvis i samråd med tillidsrepræsentanten, beslutter om en sag skal videreføres ved direkte forhandlinger mellem DM og KL/Danske Regioner/Moderniseringsstyrelsen. Også derfor er det vigtigt, at man drøfter strategi med DM, inden processen sættes i gang.

Det vil altid afhænge af den konkrete sag, hvor stor sandsynligheden er, for at der kommer noget ud af at videreføre forhandlingen i aseforhandlingssystemet. Det vil i praksis sige, at KL/Danske Regioner/Moderniseringsstyrelsen pålægger ansættelsesmyndigheden at udbetale n højere løn, end man umiddelbart var villige til.

Politisk anbefaling
DM ønsker, at der bliver ført en aktiv lønpolitik. Dette indbefatter blandt andet, at faseforhandlingssystemet bruges, når det vurderes at kunne føre til et forbedret resultat af den lokale lønforhandling. Det er derfor vigtigt, at man kontakter DM, inden lønforhandlinger begæres videreført i faseforhandlingssystemet. Baseret på erfaring, kan der peges på følgende:

  • Sager, hvor der henvises til konkrete, lokale forhold egner sig bedre end sager, hvor der udelukkende argumenteres med (lands)gennemsnit
  • Sager, hvor medarbejderen har en vis anciennitet, og hvor der enten ikke – eller kun i meget begrænset omfang – ydes tillæg, egner sig bedre end, hvis der er tale om en nyuddannet. Erfaringen viser, at når det handler om helt nyuddannede, er det sjældent, at en faseforhandling medfører ydelse af tillæg
  • Sager, hvor arbejdsgiver igennem forhandlingsforløbet har været uargumenterende i sin afvisning af tillæg egner sig bedre end sager, hvor arbejdsgiver rent faktisk har bevæget sig i forhandlingen.