Ferie

Som lønmodtager har du ret til at holde fem ugers ferie om året – men ikke nødvendigvis med løn. Din ret til betalt ferie afhænger derimod af din ansættelse.

Som lønmodtager har du ret til fem ugers ferie hvert ferieår. Du optjener ferie i kalenderåret forud for maj. Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april.

Ferietillæg er et tillæg ud over din løn. Tillægget er som udgangspunkt på 1 procent af din årsløn fra kalenderåret men kan være højere. Ferietillægget skal udbetales senest samtidig med, at du går på ferie og bliver ofte udbetalt sammen med din løn for maj.

Er du i tvivl om regler og rettigheder for ferie, er du velkommen til at kontakte DM for rådgivning på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk.

Så meget betalt ferie har du

For hver måned du er ansat i løbet af kalenderåret, optjener du 2,08 dages betalt ferie. Ansættelse i et helt kalenderår giver dig altså ret til 25 feriedage eller fem ugers ferie med løn. Du optjener samme antal feriedage, uanset om du arbejder fuldtid eller deltid. Ved mindre end en måneds beskæftigelse optjener du ret til 0,07 dages betalt ferie for hver kalenderdag, du har været ansat. Du kan dog højst optjene 2,08 feriedag.

Er du timelønnet eller løstansat, får du ikke løn under ferie. Du får i stedet feriegodtgørelse på 12,5 procent af din løn.

Er du deltidsansat, skal din løn under ferien stå i et rimeligt forhold til løn og arbejdstid på optjeningstidspunktet. Kontakt DM på 38 15 66 00 eller dm@dm.dk og få mere rådgivning om deltid og løn under ferie.

Hvornår kan du holde ferie?

Det er din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår ferien skal placeres, inden for de rammer der er fastsat i ferieloven. Det betyder, at din arbejdsgiver så vidt muligt skal imødekomme dine ønsker. Men arbejdsgiveren har ret til at tage hensyn til virksomhedens behov og lægge ferien på et passende tidspunkt.

Hovedferie
De første tre uger af din ferie kaldes hovedferien. Den har du ret til at holde mellem 1. maj og 30. september. Du har også mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at du holder din hovedferie uden for denne periode. Du har ret til en endelig aftale om din hovedferies placering, senest tre måneder før hovedferien begynder.

Øvrig ferie
Den resterende ferie kaldes øvrig ferie og kan placeres i hele ferieåret fra 1. maj til 30. april. Du har som udgangspunkt ret til at holde den øvrige ferie i sammenhæng af mindst fem dage.

Hvis du har aftalt med din arbejdsgiver, at du holder ferie på et bestemt tidspunkt, kan ferien som hovedregel ikke flyttes, med mindre I aftaler det. Der skal ifølge ferieloven være "væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn", før en arbejdsgiver kan ændre fastlagt ferie. I givet fald skal du have erstattet dine eventuelle egne udgifter, som følge af udskydelsen. Hvis du allerede har påbegyndt din ferie, kan ikke den afbrydes.

Du skal være opmærksom på, at feriegodtgørelse og løn under ferie som hovedregel kun kan udbetales, hvis du rent faktisk har en arbejdsfriperiode svarende til ferien. Dette kaldes "feriepligten".

Hvis du ikke har optjent ferie

Hvis du ikke har optjent betalt ferie, skal din nuværende arbejdsgiver ikke betale dig løn i den periode, du holder ferie. I stedet kan du muligvis have optjent feriegodtgørelse hos din tidligere arbejdsgiver. Har du ikke optjent feriegodtgørelse, kan du ansøge om feriedagpenge for perioden. Du skal kontakte din a-kasse om muligheden for feriedagpenge.

Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig at holde ferie, hvis du ikke har optjent betalt ferie, med mindre der er tale om en kollektiv ferielukning i virksomheden. Du kan læse mere om ferielukning nedenfor.

Ferielukket på arbejdspladsen

Din arbejdsplads kan vælge at holde kollektivt ferielukket. Hvis den kollektive ferielukning er planlagt og varslet, kan din arbejdsgiver pålægge dig at holde ferie. Hvis du ikke har optjent betalt ferie, vil du i nogle tilfælde være berettiget til feriedagpenge eller dagpenge under ferien, hvis du er forsikret i en a-kasse. Kontakt din a-kasse for at høre om mulighederne for dagpenge.

Holder arbejdspladsen lukket mellem jul og nytår, er din arbejdsgiver forpligtet til at sørge for, at du gemmer din øvrige ferie til ferie på hverdage mellem jul og nytår. Hvis arbejdsgiveren ikke udtrykkeligt har bedt dig om at reservere feriedage til ferielukningen, og du allerede har holdt 25 feriedage, skal arbejdsgiveren betale dig løn for de pågældende dage.

Ferie og sygdom

Hvis du bliver syg, er du lovligt forhindret i at holde din ferie, og du har mulighed for at udskyde din ferie. Den udskudte ferie kaldes din erstatningsferie. Din ret til at holde ferie i tre uger i sammenhæng gælder fortsat – også selvom din erstatningsferie eventuelt først kan holdes uden for hovedferieperioden. Din ret til erstatningsferie er forskellig, alt efter om du melder dig syg inden eller under ferien.

Hvis du bliver syg inden ferien
Melder du dig syg, inden ferien begynder, det vil sige ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, har du ikke pligt til at begynde ferien, og du får erstattet alle dine tabte feriedage. Du er berettiget til at få ferien udskudt, indtil du igen er rask. Dette gælder også, hvis virksomheden har ferielukket.

Hvis du bliver syg i ferien
Bliver du syg under ferien, skal du give besked til din arbejdsgiver hurtigst muligt. Du skal kunne dokumentere din sygdom allerede fra første sygedag med en lægeerklæring, og du skal selv betale for erklæringen. Når du melder dig syg i ferien, er der en samlet karensperiode på fem dage. Det vil sige, at du først kan få erstattet dine feriedage fra og med den sjette feriedag. Har du optjent færre end 25 feriedag, vil karensperioden være tilsvarende kortere. Har du for eksempel kun optjent 20 feriedage, vil karensperioden være på fire dage.

Når du bliver rask igen
Når du bliver rask, skal du melde dig rask hos din arbejdsgiver. Her skal du fortælle, om du ønsker at holde resten af den planlagte ferie, eller om du vil møde på arbejde og holde ferien senere. Du har ikke ret til at holde din erstatningsferie umiddelbart efter din raskmelding, med mindre din arbejdsgiver er indforstået med det.

Overførsel af ferie

Ferieloven giver dig mulighed for at overføre ferie fra et ferieår til det næste. De første fire uger (20 dage) skal du holde i det pågældende ferieår, men den resterende ferie kan du overføre til det næste ferieår.

Da hverken du eller din arbejdsgiver kan forlange, at der sker overførsel af ferie, kræver det en aftale mellem jer. Aftalen skal være skriftlig og indgås inden 30. september efter ferieårets udløb. DM anbefaler, at du er opmærksom på at aftale følgende:

  • Hvor meget ferie skal overføres?
  • Hvornår skal ferien holdes? Hvis det ikke aftales konkret, kan arbejdsgiver varsle afholdelse af ferien med normal varsel, det vil sige en måned.
  • Kan den overførte ferie lægges i en eventuel opsigelsesperiode? Det kan den, med mindre I aftaler andet.
  • Kan ferien overføres til følgende ferieår, hvis du er forhindret i at holde ferien på grund af feriehindring, for eksempel sygdom eller barsel?

Forældelse

Dit krav på løn under ferie, feriegodtgørelse eller ferietillæg kan forældes, hvis du ikke har gjort krav på godtgørelsen senest tre år efter ferieårets udløb.

Hvis din arbejdsgiver ikke efterkommer dit krav, har du mulighed for at rejse kravet ved en retssag, ved en fagretlig behandling eller ved politianmeldelse senest tre år efter ferieårets udløb. Kontakt DM for at få rådgivning om din situation.