Fædreorlov

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det DM at komme igennem med en at vores mærkesager, mere øremærket og lønnet barselsorlov til fædrene. Såvel den statslige, regionale som kommunale overenskomst ændres derfor, så fædrenes nuværende øremærkede orlov udvides med 1 uge fra 1. april 2015.
Far har nu 7 ugers øremærket forældreorlov med løn. Udvidelsen omfatter også med-mødre og mandlige adoptanter. 


Ændringen har virkning for fædre/medmødre til børn, der fødes eller modtages 1. april 2015 eller senere.


Den ekstra uge til den anden forælder (far eller medmor) ligger inden for det som kaldes forældreorloven. 


Begge parter har fortsat en individuel ret til at holde 32 ugers forældreorlov, uden det er en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Men der er som hidtil kun en løn-ret/dagpengeret knyttet til de 32 uger. I dit konkrete tilfælde betyder det, at du og din kæreste selvfølgelig skal aftale, hvordan I fordeler forældreorloven mellem jer. 


Lønretten på de offentlige AC-overenskomster i forældreorloven hedder 6+6+7.. Det vil sige 6 uger til mor, 6 uger til deling, 7 uger til far. Da du og din kæreste er på hver sin overenskomst, kan I begge tage ”dele-ugerne” på jeres respektive overenskomster. 


Konkret betyder det, at ud af de 32 ugers forældreorlov kan din kæreste holde 12 uger (6+6), og du kan holde 13 uger (6+7). 


Det betyder, at der så er 7 uger ”til rest” (32-12-13 uger =7 uger) hvor en af jer kan holde orlov på barselsdag-penge. Orlovsperioden er derfor ikke blevet længere, men vilkårene for fæd-re/medmødre er blevet bedre.