Fagligt forum

I Fagligt forum får du adgang til unikke artikler skrevet af forskere og andre eksperter samt gratis medlemsmøder om nye tendenser på dit fagområde

Fagligt forum er Dansk Magisterforenings tilbud til dig, der gerne vil have inspiration til dit faglige og professionelle arbejdsliv og som vil dele viden og netværke med kolleger og andre med samme faglige interessefællesskaber som dig. I Fagligt forum kan du læse artikler, skrevet af forskere og andre eksperter og komme til faglige medlemsmøder, hvor du kan høre om alt muligt, der rører sig indenfor de forskellige faglige områder. 

Gratis medlemsmøder
Din sociale hjerne, træningsafhængighed, centraliseringspolitik eller humaniora ud af elfenbenstårnet. Det er bare nogle af de faglige medlemsmøder, som har været at finde i DM-kalenderen. Vi udbyder nye faglige møder hvert forår og efterår, og du finder dem i kalenderen, hvor du også kan tilmelde dig.

SE ALLE ARRANGEMENTER OG TILMELD DIG

Fire faglige universer

Fagligt forum består af fire universer, som jævnligt opdateres med nye artikler. Du er naturligvis velkommen til at følge med i alle de universer, du har lyst til:

ADMINISTRATION, ORGANISATION OG POLITIK
KULTUR, SPROG OG KOMMUNIKATION
NATURVIDENSKAB, SUNDHED OG MILJØ
UDDANNELSE, DIDAKTIK OG FORSKNING

Artiklerne er skrevet af forskere, andre eksperter og journalister. Indholdet i artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for DM's holdning.

Hvis du har lyst til at skrive en artikel om et emne, du forsker i eller er optaget af, er du meget velkommen til at kontakte Fagligt forum-redaktør Anna Dalsgaard på tlf. 38 15 67 79 eller sende en mail til ada@dm.dk. Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du har skrevet en ph.d. eller et speciale. 

Følg med på LinkedIn
Hvert af de fire universer har tilknyttet en LinkedIn-gruppe. Det er her, du får besked om nye artikler og arrangementer, og det er også her, du møder andre med samme faglige interesser som dig. LinkedIn giver dig mulighed for at sparre med kolleger og andre, der møder samme udfordringer som dig, og dermed kan du netværke på tværs af arbejdspladser og geografiske afstande. Du skal selv melde dig ind i grupperne, og du bestemmer selv, hvor mange og hvilke gruppe, du ønsker at deltage i.

DM Administration, organisation og politik
DM Kultur, sprog og kommunikation
DM Naturvidenskab, sundhed og miljø
DM Uddannelse, didaktik og forskning

Samarbejdspartnere
DM samarbejder med en række faglige selskaber:

Søren Kierkegaard Selskabet
Dansk Filosofisk Selskab
Danmarks Mikrobiologiske Selskab
foreningen for universitetsuddannede audiologopæder