Tang og oregano bekæmper
metan fra malkekøer

Tang og oregano indeholder stoffer, der er i stand til at dræbe mikroorganismer. Det forsøger forskere at udnytte i kampen mod de mikroorganismer, der producerer metan i køer.

Af Karoline Lawætz, videnskabsjournalist, ScienceCPH

Indeni koens vom er der iltfattigt, mørkt og lunt, og der er masser af næring. Her residerer et samfund af mikroorganismer, der har tilpasset sig de helt specielle forhold. De fleste af dem er til gavn for koen. De nedbryder føden og frigør ellers svært tilgængelige næringsstoffer. 

Men ikke alle organismer i vomindholdet er i lige høj kurs. De mikroorganismer, der danner drivhusgassen metan er mildest talt upopulære, for endnu har forskere ikke kunnet konstatere, at køerne har særlig glæde af dem, og metanen er vi jo selvsagt helst fri for.
Tomatekstrakt, hvidløg, oregano og tang er bud på stoffer til metanreduktion fra køer.
Forskere flere steder på kloden har derfor sat kræfterne ind på at identificere mikroorganismernes akilleshæl, så de efter århundreders trivsel i køernes indre i dag står over for en alvorlig trussel. Det viser sig, at truslen snildt kan komme til at bestå af tang eller oregano.

Ingen interesse for metan
På Aarhus Universitet har forskere de seneste syv år løbet hurtigt for at etablere et videnskabeligt grundlag for metanstudierne hos køer. I dag kan det være svært at fatte, men det krævede et klimatopmøde (COP15 i 2009) at frigøre midler til forskningen. Da forskerne gik i gang, havde ingen målt metanudledning hos danske køer siden 1923. I dag bliver samtlige målinger gemt i et nationalt register.

Samtidig er flere spændende bud på stoffer til metanreduktion dukket op i blandt andet tomatekstrakt, hvidløg, oregano og tang. Oregano er et af de stoffer, som har vist god effekt.

Oregano kan dræbe mikroorganismer
Oregano har man kendt i hundreder af år som lægemiddel mod infektioner. Nogle af indholdsstofferne er i stand til at dræbe mikroorganismer, og man mener det skyldes plantens indhold af essentielle olier, som faktisk virker særlig godt mod mikroorganismer, der danner metan, har nogle amerikanske forskere fundet ud af,” fortæller Peter Lund, der er seniorforsker på Aarhus Universitet.
Oregano ser lovende ud. Men forskerne ved endnu ikke, hvad det skyldes.
Det sidste er vigtigt, for det nytter ikke at give køerne noget, der generelt hæmmer væksten af organismer i vommen. De nyttige af slagsen skal jo have spillerum til at fermentere græs, som de plejer.

Det ser altså lovende ud med oreganostudierne. Derder skal bare rimelig meget oregano til, før det virker. 

Vi har fremavlet en type oregano, der har et højt indhold af essentielle olier som vi skal til at prøve af direkte i køer. Men det er trial and error, fx ved vi endnu ikke med sikkerhed, om det er olierne eller et andet stof i oregano, der slår de metanproducerende mikroorganismer ihjel,” fortæller Peter Lund.

Derfor er det også for tidligt at overveje muligheden for at fremstille de aktive stoffer syntetisk. Den dag, man kender stofferne, er det en vej at gå, medmindre man selvfølgelig er økologisk landmand. Så hvem ved, måske kommer oreganomarker om nogle år til at pryde det danske landskab.

Tang er et effektivt våben
De senere år har forsøg med tang givet tilsvarende resultater, og det mener mange er særlig interessant, ikke mindst Annette Bruhn, der er rejst til Australien for at forske videre sammen med de toneangivende tangforskere.

Tang indeholder mange af de samme komponenter som landplanter, fx mineraler, protein og kulhydrater. Men de marine planter bidrager med flere bioaktive stoffer, som landplanter ikke har,” forklarer Annette Bruhn, der til daglig er forsker på Aarhus Universitet, Bioscience.
Forskere i Australien har opnået en metanreduktion på 99 procent med tang.
Forskerne i Australien mener, at stoffet bromoform har ansvar for visse tangarters evne til at reducere metanudledningen hos drøvtyggere. Særlig hos tangarten Asparagopsis taxiformis er der en høj koncentration af bromoform.

Ved laboratorieforsøg har forskerne hernede erstattet 2 procent af foderet med Asparagopsis, og det førte til en metanreduktion på 99 procent. Jeg har været med til at indsamle 3,3 ton tang til et stort fodringseksperiment, der skal køre i Australien i starten af 2017. Det bliver virkelig spændende at se, om effekten er den samme i storskala forsøg” fortæller Annette Bruhn.

Asparagopsis vokser ikke under hjemlige himmelstrøg, men også danske arter som søsalat og forskellige brunalger indeholder stoffer med potentiale. Søsalat ser fx ud til at kunne reducere metanproduktionen med op til 50 procent.

Vi kan ikke helt undvære metan
Selvom det kan være fristende at fjerne de metandannende mikroorganismer helt, hvis det er muligt, så går det ikke, hvis vi stadig skal udnytte kokasserne til biogas.

Metanproducerende mikroorganismer er helt afgørende i biogasanlæg. Her er det supervigtigt at have dem med, men jeg tror ikke der er noget problem i at reducere antallet. Man skal bare være opmærksom på at det ikke må gå ud over biogasproduktionen,” understreger Peter Lund

Mikroorganismerne opformerer sig i biogasanlægget, så der behøver ikke være ekstremt mange fra starten for at få fermenteringen til at fungere.

Koen får det ligesom en kænguru
Et væsentligt spørgsmål er selvfølgelig, hvordan det påvirker koen at leve med en anderledes sammensætning af mikroorganismer i vommen uden metan.

Det tror jeg ikke har noget at sige. Tag fx en kænguru, der lever af græs. Den producerer stort set ingen metan. En ko har en kæmpe vom, hvor mikroorganismerne kan formere sig, mens kænguruer har et langt mere segmenteret system, hvor mikroorganismerne hele tiden bliver skyllet videre, så jeg antager, at de metanproducerende mikroorganismer bliver skyllet ud, inden de når at etablere sig,” mener Peter Lund. 

Ko-bøvser er spild af energi
Kokasser er måske ikke det mest eftertragtede, når danskerne skal vurdere naturoplevelser, men de har faktisk en vigtig funktion, fx har flere forskellige svampearter specialiseret sig i at gro netop her. Kokasser er altså en naturlig del af vores økosystem. Spørgsmålet er, om metanreduktion i vommen kan påvirke indholdet i kokasserne?

Så snart metan er dannet i vommen, bøvser koen den op igen. 600 liter i døgnet kan en helt almindelig ko nå at producere, så det er ikke småting med 500.000 køer i Danmark. Uden metanproducerende mikroorganismer vil køerne altså bare bøvse mindre. Kokassen indeholder ikke metan, så den bliver ikke påvirket,” forsikrer Peter Lund.

De metanproducerende mikroorganismer bruger naturligvis noget af det foder, som de gavnlige mikroorganismer kunne have glæde af. En gennemsnitsko bøvser faktisk 6,5 procent af energien fra foderet op igen som metan, og det er jo spild af energi. 

Danske køer er mere effektive
Tallene fra den nye danske database viser, at danske malkekøer er mere effektive. Her går kun 6 procent af foderenergien til spilde. Det lyder måske minimalt at spare 0,5 procent, men det betyder, at en liter mælk fra en dansk ko har tilført atmosfæren 8 procent mindre metan, hvis man sammenligner med en malkeko fra udlandet.

Derfor anbefaler jeg altid folk at købe dansk, hvis de vil have mejerivarer, der belaster naturen så lidt som muligt, for her er klimabidraget altså mindst,” understreger Peter Lund.
En liter mælk fra en dansk ko tilfører atmosfæren 8 procent mindre metan, sammenlignet med en malkeko fra udlandet.
Og så skynder han sig at gøre opmærksom på, at vejen frem derfor ikke er at bandlyse produktion af oksekød og mælkeprodukter i Danmark. Efterspørgslen i resten af verden er så stor, at et andet land formentlig bare vil overtage opgaven og forurene mere med metan.

Alting tyder altså på, at de metanproducerende mikroorganismer kommer til at opleve massive angreb fra urter og tang. Bare køerne vil få smag for det.

Bromoform CHBr3

Forskerne i Australien mener, at de aktive stoffer i tang er de såkaldte bromoformer. Bromoform er i familie med cloroform, som de fleste af os kender.

Faktisk er bromoform ironisk nok bygget op som metan (CH4), men i bromoform er tre af hydrogenerne erstattet med brom.

Om bromoform på Wikipedia