Grønne tage har trange kår

Patienter bliver hurtigere raske med udsigt til grønne omgivelser, produktiviteten på arbejdspladserne stiger, og regnvandet gør gavn i stedet for at ende i kloakkerne. Men alligevel er der langt mellem de grønne tage i byerne. Tagene bliver betragtet som nice to have i stedet for need to have og bliver alt for ofte valgt fra, når budgetterne strammer til.

Af Dorthe Rømø, cand.scient., projektleder, Lyngby–Taarbæk Forsyning

Grønne tage er en oplagt mulighed at bringe i spil, når vi klimatilpasser byerne. For hvilke muligheder har vi for at håndtere den øgede mængde nedbør, som vi allerede ser i dag og kan forvente mere af i fremtiden?

Vi kan lægge flere og større regnvandsledninger, og det gør mange danske kommuner også. Men måske hører al regnen ikke hjemme i kloaksystemet. Hvis vi i stedet vælger at udnytte regnens livsgivende værdi kan den tilføre merværdi til byen, borgerne og boligen ved at skabe grønne oaser på toppen. Grønne oaser, der opsamler, forsinker og fordamper regnvandet fremfor at belaste kloaksystemet. 
Regn kan tilføre byen, borgerne og boligen merværdi. Grønne oaser på toppen opsamler og forsinker regnvandet, og får det til at fordampe fremfor at belaste kloaksystemet.
Grønne tage har i en årrække været tænkt ind i byernes planlægning med klimatilpasningsplaner, spildevandsplaner, lokalplaner og strategier for grønnere byer. Vi hører tit om koblingen mellem klimatilpasning og muligheden for at skabe flere grønne områder og multifunktionelle byrum, og flere og flere gode projekter ser da også dagens lys. Men spørgsmålet er, hvordan det ser ud med implementeringen. 

Andre hensyn skubber tagene ud
Når vi arbejder med klimatilpasningsprojekter, ligger der ofte en lang og kompliceret planlægning forude. For arealet og dets anvendelse er til forhandling. Der er mange interesser på spil, og det handler i sidste ende om lederskab. Et lederskab, der kan få enderne til at mødes og skabe commitment til den overordnede politik, der er vedtaget og beskrevet i kommunens plandokumenter. Men selv herfra kan der være lang vej til at få ført projekterne ud i livet. 

Embedsmænd i byernes forvaltninger har hvert deres perspektiv og position at navigere ud fra, og udsigten herfra kan se meget forskellig ud. Der er miljøhensyn, trafiksikkerhed, landskabelige udtryk og sammenhænge, økonomi samt andre tungtvejende interesser på spil i forhold til særlige investorer, love og regler generelt.
Selv når et grønt tag er besluttet, må det ofte vige for andre mere tungtvejende hensyn.
Alle brikkerne skal altså falde i hak, før puslespillet er lagt. Og selv når det er besluttet i plandokumenterne, at der skal anlægges grønne tage, er der ofte en kattelem. For hvis bygherren kan argumentere for andre hensyn, fx solcelleanlæg eller konstruktionsmæssige begrundelser, vejer det ofte tungere end de grønne tage. 


Værdi koster
Selv grønne tage, der når igennem nåleøjet og indgår i et byggeris udbud, ser måske alligevel aldrig dagens lys. For ofte bliver tagene trukket ud af et byggeprojekt sent i processen på grund af besparelser, fordi budgettet for det samlede byggeri ikke holder. Vil man fx hellere have råd til et sengeafsnit mere på et supersygehus, eller vil man have råd til et grønt tag? Valget er ikke svært for de fleste.

Men det er ærgerligt, for grønne tagløsninger og i særdeleshed taghaver på fx sygehusbyggeri kan i sidste ende vise sig at være en god investering. Amerikanske studier har vist, at patienter bliver hurtigere raske med udsigten til grønne omgivelser, og andre studier har vist, at produktiviteten på arbejdspladsen stiger med udsigt til grønne omgivelser. Men det er bare ikke de samme budgetter, der finansierer anlægsbyggeriet og den daglige drift. 

Minimumskrav skal ind i specifikationerne
Hvis det skal lykkes at få gode grønne tagløsninger med i byggeprojekter, skal bygherren specificere minimumskrav til tagløsningen allerede i udbudsmaterialet, så alle bydende stilles lige og ikke foreslår et grønt tag i en så skrabet udgave, at det er tæt på at være lige meget, for at vinde opgaven. Det kræver at bygherren gør det meget klart, hvilken betydning det grønne tag har i forhold til det samlede projekts kvalitet.
Bygherren skal gøre det grønne tags betydning fuldstændig klar fra begyndelsen.  Der er ingen tvivl om, at de rigtige løsninger skal tænkes ind, ligesom der skal allokeres økonomi til projekterne, hvis de grønne tage for alvor skal skabe værdi. For det koster. Det koster at skabe grønne løsninger uanset, om det drejer sig om vejbede eller grønne tage. Og begge løsninger kan være gode løsninger afhængig af forholdene.


Danmark mangler dokumentation
Det vi savner herhjemme er uvildige økonomiske analyser af de grønne løsninger og en sammenstilling af dem og deres effekt samt en fremstilling af gennemskuelige forudsætninger. Sagt på en anden måde: Hvad får vi for investeringen, når vi fx ser det grønne tag i forhold til øget biodiversitet, supplement til regnvandshåndtering, forlængelse af tagets levetid, højere produktivitet på en arbejdsplads, livsglæde og øget værdi i et boligområde med udsigt til grønne tage.

Økonomien bag grønne tage bliver i høj grad fordelt mellem offentlige og private investeringer afhængig af byggeriets ejer. Et grønt tag på NOVOs nye domicil finansieres af Novo, skolens grønne tag finansieres af kommunen, mens grønne løsninger i byens rum som fx vejbede hviler på offentlig investering.

Grønne løsninger bør tænkes sammen
Der findes en stor palet af grønne klimatilpasningsløsninger. Alene kan de noget, men sammen kan de meget. For nogle steder er der plads og mulighed for at skabe tilstrækkelig store vejbede, der har gode nedsivningsforhold. Andre steder er der en bygherre, der ser det bedste alternativ med en grøn tagløsning. Og set udover bybilledet er der brug for så mange grønne flader som muligt, så regnvandet kan nedsive, fordampe eller forsinkes i stedet for at belaste kloakker med risiko for oversvømmelser. 

Tag fx Novo Nordisk naturpark i Bagsværd eller Panum Instituttets kommende taghave i København. Her synes det fulde potentiale med de grønne tage at være tænkt godt igennem både i plantevalg og i forhold til opsamling af regnvand til vanding af taghaven i perioder uden regn. 

Det, som vi de næste årtier er vidne til, er læren om effekten af vores planlægning og tiltag. Kan vejbedene tage nok vand? Hvordan reagerer beplantningen over de næste fem-ti år? Og hvilken vedligeholdelse kræver de? De samme spørgsmål kan vi stille til de grønne tage.

Brug for viden
Igennem de seneste par år er der søsat en stribe projekter, der kan skabe fokus på et aktivt beplantningsvalg. For eksempel Urban Green, der baserer sig på valg af hjemmehørende arter. Realdania støtter et projekt, der skal dokumentere grønne tages hydrauliske egenskaber. Projektet er et samarbejde mellem den selvejende, internationale rådgivnings- og forskningsorganisation DHI, det rådgivende ingeniørfirma Sweco og Nature Impact, som blandt andet laver grønne tagløsninger. Og Skovskolen under Københavns Universitet gennemfører hvert år et treugers kursus i grønne tage. 

Uddannelse og øget viden om grønne tage og grønne løsninger generelt er der til stadighed behov for, ligesom der altså også er brug for samfundsøkonomiske analyser.

Det handler alt sammen om at kvalificere løsningerne med øget viden og bedre planlægning. Herved sikrer vi, at løsningerne bærer frugt både i forhold til hinanden, til samfundet og til den nødvendige klimatilpasning. 

Det kræver en grundlæggende forståelse af, fx hvilket substrat og hvilken opbygning, der passer til de planter, som er tænkt ind i løsningen. Eller omvendt: med en ramme for den opbygning, som et tag kan bære, kræver det forståelse at vælge det rigtige substrat og de planter, der kan trives indenfor den præmis. Og endelig kræver det indblik og kompetencer at afstemme dette forhold men det nødvendige vedligehold. 

Social nytteværdi
Østergro, en 600 m2 taghave på 3. sal på Østerbro, er et godt eksempel på, hvordan der fokuseres på bæredygtighed både i forhold til miljø, sundhed, økonomi og det sociale. Øgro er en community-garden, der skaber et fælleskab og en stolthed omkring sig, og man ser lignende projekter i Oslo på ALNA center og i Brooklyn Grange i New York. Visionen med projektet i Oslo er at skabe et synligt eksempel på grønne tage med mad og derved skabe fokus på nytteværdien. Vi ser også, at økologisk havebrug er en samfundsnyttig arena for mennesker, som står udenfor arbejdslivet eller skolen. I haverne får de unge mulighed for at arbejde på taget i højsæsonen og samtidig opbygge en forståelse for økologi. 
Oslo blev inspireret af det københavnske mod og har set nødvendigheden af at få udarbejdet tekniske guidelines.
I Sverige, Norge og Finland er grønne tage også på dagsorden med flere flotte realiserede projekter og tekniske guidelines. Oslo blev tilbage i 2010 inspireret af initiativet og modet i København, der fik bragt de grønne tage ind i lokalplansarbejdet gennem en politisk beslutning. Siden har Oslo valgt at arbejde videre med emnet og set nødvendigheden af at få udarbejdet tekniske guidelines. 

Også universitet i Helsinki i Finland har igennem en årrække haft særligt fokus på grønne tage og fået udarbejdet flere rapporter om emnet. 

Tag teten
Som tidligere bestyrelsesmedlem i Scandinavian Green roof Institute (SGRI) tog jeg i 2013 initiativ til at etablere en organisation, der kan samle de skandinaviske lande med det formål, at dele viden og inspiration for at sikre en god udvikling indenfor de grønne tage. Det blev til Scandninavian Green Roof Association (SGRA), som så dagens lys i 2014. Bestyrelsen blev sammensat af medlemmer fra de Skandinaviske lande, Norge, Sverige, Finland og Danmark, og jeg har indtil efteråret 2016 været formand for organisationen, som blandt andet ejer den botaniske taghave i Malmø, Augustenborg Botanical Roof Garden.

Med stærkt lederskab kommer der flere gode grønne tagløsninger, men det kræver, at der til stadighed er nogen, der tager teten og sikrer den fortsatte vidensopbygning, som kan bidrage til intelligent planlægning og regulering på området.