Mavesyremedicin koster på alle planer

Hver 10. dansker får mavesyremedicin. De risikerer at blive afhængige af medicinen, og det store forbrug koster samfundet 45 millioner kroner i medicintilskud hvert år. De seneste 10 år er forbruget af mavesyremedicinen steget med 250 procent, selvom man ikke længere automatisk får tilskud til al medicinen. En ph.d.-afhandling viser, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem tilskudsordninger og medicinforbrug.

Af Peter Fentz Haastrup, læge ph.d., Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
24.08.2016

Forbruget af mavesyrehæmmende medicin er gennem de seneste ti år steget med næsten 250 procent, og flere end en halv million danskere indløser hvert år en recept på såkaldte protonpumpehæmmere, PPI. Det er medicin, der blandt andet bruges til at behandle tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret og til at behandle og forebygge mavesår. Ikke nok med, at der for hvert år er et stigende antal borgere, der sættes i behandling med PPI – der er også flere og flere danskere, der ender som langtidsbrugere af medicinen.

I min ph.d.-afhandling fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet har jeg blandt andet set nærmere på, hvem det er, der ender med at bruge PPI-medicinen i længere tid. Og det viser sig, at patienter med lav socioøkonomisk status i form af kort uddannelse og lav indtægt har signifikant større sandsynlighed for at ende som langtidsbrugere. Også selvom der tages højde for forskelle i sygelighed og generelt medicinforbrug mellem samfundets forskellige socioøkonomiske grupper.

Risiko for afhængighed
Selvom forskningen ikke afdækker, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, at patienterne sættes i behandling med den mavesyrehæmmende medicin, bør resultaterne alligevel give anledning til overvejelser om, hvorvidt forbruget af PPI bør være så massivt. 
Mavesyremedicin koster 45 millioner kroner om året i medicintilskud.
Tidligere har man ikke kendt til væsentlige bivirkninger ved medicinen, men nyere forskning viser, at kroppen efter blot få ugers behandling skruer op for mavesyreproduktionen, når pillerne bliver lagt på hylden. Det betyder, at patienterne efter selv en kortvarig behandling kan få symptomer, der fører til fortsat og gentagne behandlinger. Så hvis PPI-behandling bliver sat i gang over flere uger på et løst grundlag, er der altså risiko for, at patienten bliver afhængig af pillerne.

Store penge på spil
Selvom patenterne på PPI-medicinen er udløbet, og protonpumpehæmmerne er blevet meget billigere over de senere år, er forbruget også af samfundsøkonomisk interesse. For hvert år bliver der udbetalt 45 millioner kroner i medicintilskud til den type medicin. Derfor har jeg i afhandlingen også set på, hvilken effekt det har på forbruget af medicinen, når der bliver ændret i tilskudsordningen. 

I 2009 indførte Lægemiddelstyrelsen en tilskudsændring, der betød at patienter i behandling med de dyreste former for PPI’ere ikke længere automatisk fik tilskud. Dermed skulle patienterne altså betale væsentligt mere for medicinen. 

Sammen med tilskudsændringen blev lægerne informeret om, at man allerede dengang mente, at en betydelig del af patienterne blev overbehandlet, og at man burde genoverveje om behandlingen skulle fortsætte. Patienterne blev ligeledes informeret, når de hentede medicin på apoteket.

Efter ændringerne i tilskudsordningen raslede salget af de dyreste typer PPI-mediciner ned i årene efter. Det betyder, at der altså blev reageret efter hensigten i forhold til en økonomisk besparelse. Men alligevel steg det samlede forbrug af mavesyremedicin støt og tilsyneladende uændret i perioden fra 2009 til 2015. Og det tyder på, at antallet af patienter i behandling ikke ændrede sig. 

På den baggrund kan man konstatere, at ændringer i tilskudsordningen kan være effektivt til at opnå økonomiske besparelser. Men det ser altså ikke ud til at være den rigtige vej at gå for at opnå et lavere forbrug af medicin.

Udskriver lægerne for meget medicin?
Med den nye viden om potentiel afhængighed har jeg også undersøgt, om det er praktisk muligt at udpege de patienter, der kunne være i unødvendig behandling med PPI-medicinen. Og derudover hvordan disse patienter eventuelt kan stoppe med at tage pillerne. 
Op mod halvdelen af dem, som er i behandling uden god grund, kan stoppe med medicinen eller reducere den uden negative konsekvenser for helbredet.
Ved at gennemgå patienter i langtidsbehandling med PPI, har jeg fundet ud af, at det hos en betydelig del ikke er muligt at finde nogen god grund til, at de fortsat er i behandling med PPI. Flere undersøgelser viser således også, at op mod halvdelen af dem, som er i behandling uden god grund, kan ophøre med medicinen eller reducere dosis uden negative konsekvenser for deres helbred. 

Ph.d.-afhandlingens resultater tyder ikke entydigt på, at der finder en overbehandling sted. For blandt patienter med en væsentlig risiko for at udvikle mavesår, hvor fast behandling med medicin vil have en forebyggende effekt, viser analyserne, at mange kun bliver behandlet med medicin i kort tid.

Så selvom der nok er nogle danskere, der bliver unødigt behandlet med mavesyremedicin, er der også mange, hvor medicinen kan være livsvigtig forebyggelse af for eksempel mavesår. Derfor er det vigtigt, at patienter som er i behandling med medicinen og er i tvivl om, hvorvidt behandlingen skal fortsætte, taler med en læge, inden de selv forsøger at stoppe med medicinen.

Forskningen fortsætter
Forskningen indenfor området fortsætter, og målet er nu at afdække, hvilke overvejelser og diagnostik, der finder sted før en behandling med mavesyremedicin bliver sat i værk. Det studie skal danne baggrund for initiativer til information og efteruddannelse af læger for at skabe mere fokus på området og sikre en mere optimal anvendelse af medicinen på længere sigt. 

Desuden bliver ph.d.-afhandlingens resultater i sidste halvdel af 2016 udbredt i flere lægefaglige tidsskrifter og på kurser for landets læger. Der sker for at øge opmærksomheden på den måde, som lægerne bruger medicinen på.

Mere om protonpumpehæmmere

De såkaldte protonpumpehæmmere, PPI, virker ved at hæmme mavesækkens produktion af mavesyre. De hyppigst anvendte PPI-præparater er pantoprazol, omeprazol og lansoprazol.