Klimavej sikrer mod oversvømmelser

Aalborg Kommune og Niras har anlagt Danmarks længste klimavej, som er designet til at klare de skybrud, som klimaforskere spår, vi får flere af i fremtiden. En speciel asfalt opsuger regndråberne, så snart de rammer vejen, og naturen langs klimavejen bliver samtidig beskyttet mod oversvømmelser.

Af civilingeniør Jesper Christensen, Teamchef, Sewage & Waste Water, NIRAS
01.03.2016

Som i de fleste danske kommuner er klimaændringerne blevet en del af Aalborg Kommunes virkelighed. Derfor valgte kommunen i september 2015 at genetablere Lufthavnsvej som en såkaldt klimavej. Den eksisterende vejs belægning og afvandingssystem var nedslidt og skulle derfor udskiftes.
Et perforeret lag asfalt oven på et lag af drænstabil leder regnvand væk fra vejens overflade.
Vejen er 1,7 kilometer lang og belagt med en ny belægningstype, som NCC Roads har udviklet for at imødegå skybrudsproblematikken. Der er tidligere etableret enkelte mindre veje med samme teknik som forsøg, men de 14.000 kvadratmeter vejstrækning i Aalborg er langt det største og mest trafikerede stykke vej, som hidtil er etableret som klimavej i Danmark. Lufthavnsvej har været til eksamen, og den har klaret sine første skybrud til et 12-tal

Klimavejens begrænsninger og muligheder
Et stort antal veje i Danmark har potentiale til at blive etableret som klimaveje, men klimavejen har også sine begrænsninger.

I bymæssig bebyggelse, hvor grundejerne eksempelvis har kældre, skal man være meget opmærksom med at vælge en løsning som den på Lufthavnsvej. For den kan i visse tilfælde øge grundvandsstanden – dog kun en smule, men nok til at grundejerne kan opleve vand eller fugt i kælderen – og så har vi et helt andet problem.
Regnvandet forsvinder hurtigt fra overfladen, og det sikrer høj trafiksikkerhed.
Trafikanterne vil i det daglige ingen forskel mærke, bortset fra at de ikke støder på kloakdæksler på den nye Lufthavnsvej. I modsætning til traditionelle veje løber der nemlig ingen kloakker under vejen. Det skyldes, at den asfalt, der er brugt, er en særlig perforeret type.

Her kan regnvandet, næsten uanset hvor meget der kommer, løbe igennem asfalten og ned i det underliggende bærelag for vejen. Det lag kaldes drænstabil, og er en særlig blanding med knuste skærver, som levner meget mere plads til opsamling af vand end det sædvanlige underlag af stabilgrus, man plejer at anvende. Faktisk kan hver kubikmeter drænstabil holde på op til 300 liter vand, mens det fortsætter med at sive igennem og ned i undergrunden. Selv ikke et skybrud med 120 mm regn på kort tid burde efterlade så meget som en pyt på vejbanen.

Optimalt vil undergrunden bestå af sand eller andet gennemtrængeligt materiale, og grundvandsstanden ligge langt under belægningen på en klimavej, som den, der er etableret på Lufthavnsvej. Dermed vil belægningen kunne afdræne regnvand til undergrunden. Men i området omkring Lufthavnsvej står grundvandsstanden imidlertid højt, og undergrunden består af uigennemtrængelige jordtyper som ler og silt. Det er en typisk udfordring, som klimavejsløsningen møder – og grunden til at mange bygherrer vælger løsningen fra.

Derfor skulle man tænke anderledes på Lufthavnsvej. Og det medførte altså at man kombinerer flere kendte løsningsmetoder til at afvande en vej, men som man ikke tidligere har anvendt samtidigt.

Nye veje giver nye erfaringer
Den største tekniske og politiske udfordring ved at etablere klimaveje ligger i, at der arbejdes i fuld skala med noget, som man i Danmark ikke har megen erfaring med.
Drænudløbene kan lukkes, hvis der fx opstår en olieforurening.
Den 1,7 kilometer lange Lufthavnsvej skal bære tung trafik fra et industrikvarter og en stor del af busserne til Aalborg Lufthavn. Normale projekter i vejsektoren bygger på 100 års erfaringer, så klimavejen i Aalborg er virkelig et teknologispring af dimensioner.

Alle NCC’s beregninger og tests viser, at den nye type vejkonstruktion, inklusiv vedligehold, ikke bliver meget dyrere over en 10-års periode i forhold til de traditionelle belægninger. Dermed er den i virkeligheden væsentligt billigere og tillige langt mindre problematisk at etablere fremfor den traditionelle type vej, som på Lufthavnsvej skulle have været suppleret med nye, større og klimasikrede kloakker samt vandopsamlingsbassiner, som kan være svære at finde plads til i dagens bybillede.

Helt praktisk har anlægsarbejdet i forbindelse med Lufthavnsvej givet nogle vigtige erfaringer. Blandt andet at der skal tænkes i supplerende adgangsveje under anlægsarbejdet allerede i projekteringsfasen. For det har vist sig, at det ikke er muligt at køre med de tunge maskiner på laget af drænstabil uden, at der opstår alt for dybe spor. Og sporene skal udbedres inden den afsluttende asfaltbelægning bliver lagt på, for ellers bliver vejen ujævn at køre på. Drænstabil har ikke et sandkit som den normale stabilgrus, og derfor er den simpelthen ikke modstandsdygtig overfor de mange kilo, som de tunge arbejdsmaskiner vejer.

Uanset hvor godt projekteringsarbejdet er grebet an, er det velkendt, at der kan opstå uforudsete udfordringer, når der bliver taget nye metoder i brug. Det gælder også anlæggelsen af klimaveje. Men gevinsterne for både økonomien og miljøet ved at følge Aalborg Kommunes eksempel og kaste sig ud i noget nyt er så store, at det betaler sig på den lange bane.

Fakta om klimavejen

Et særligt lag af perforeret asfalt oven på et lag af drænstabil leder regnvand væk fra vejens overflade. 

NIRAS har designet et nyt system med dræn under belægningen for at få fuld udnyttelse af drænstabilen. Drænudløbene kan lukkes, hvis der for eksempel opstår en olieforurening. På den måde kan man kontrollere, hvor olien kommer fra og nå at rense eller suge det op, inden det rammer åer eller den nærliggende Limfjord. 

Klimavejen afhjælper flere problemstillinger, som er kendte fra traditionelle vejafvandingsprojekter og klimaudfordringer: Regnvandet forsvinder hurtigt fra overfladen, hvilket sikrer høj trafiksikkerhed. Drænstabilen afleder vandet og fungerer samtidig som et kæmpe forsinkelsesbassin under vejen. Og regnvandet bliver afledt lokalt og med en hastighed, som ikke belaster vandløbene.