Klimaet ændrer byrummet i København

Skybruddet i 2011 gav en række dyrtkøbte erfaringer for Københavns Kommune. Men det blev også startskuddet på en klimatilpasningsplan, som vil forandre byrummet og oplevelsen af at bevæge sig rundt i hovedstaden de kommende 20 år. København har som den første by i verden fået en sammenhængende skybrudsplan.

Af Lykke Leonardsen, klimachef Københavns Kommune
29.03.2016

Fremtidens vejr i København bliver varmere, vildere og vådere. Og københavnerne har allerede fået en forsmag på, hvad de kan forvente i fremtiden. Den 2. juli 2011 åbnede himlens sluser sig over byen og i løbet af to timer faldt der mere end 150 millimeter regn. Det gav store skader i form af oversvømmede kældre, butikker og veje.
Skybruddet i juni 2011 viste, hvor sårbar en storby som København er.Det kan jo være surt nok, at man må bruge en juliaften på at skovle vand ud af kælderen og kassere gamle minder og udstyr, som har været en tur i kloakvandet – samlet set løb den slags skader op i cirka 7 milliarder kroner, da forsikringsselskaberne var færdige med at tælle sammen. Men hvad der var værre, så viste skybruddet, hvor sårbar en storby som København er: Rigshospitalet blev ramt af strømsvigt – og var tæt ved at skulle evakueres, ligesom alarm 112 også var tæt på et sammenbrud på grund af oversvømmelse. Masser af daginstitutioner og plejehjem blev berørte og butikker, veje og jernbaner blev oversvømmede med store forstyrrelser af driften til følge.

Skybruddet var det hidtil voldsomste, som er blevet registreret i København, men i de senere år har hovedstaden oplevet flere voldsomme skybrud. Det lader til, at det er den slags vejr, vi skal ruste os til.

Skybruddet var også nationalt et wake-up call, og regeringsskiftet i september 2011 blev også anledningen til, at man tog klimatilpasning op nationalt. København havde gennem lang tid argumenteret for et behov for lovændringer på dette område, så det ville blive muligt for forsyninger og kommuner at finansiere initiativer på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde – og dette blev muligt i 2013.

Risiko for stormflod
Heldigvis var vi ikke helt uforberedte i København. Allerede i 2009 begyndte de første arbejder på en klimatilpasningsplan at tage form – og i 2010 var planen færdig og kunne sendes i offentlig høring.

Klimatilpasningsplanen ser på fremtidens udfordringer for København. Med udgangspunkt i de scenarier, som FN’s klimapanel, IPCC, har opstillet, er der opstillet en række scenarier for København. Klimatilpasningsplanen viser, at det i første omgang vil være regnvand, som vil være en udfordring for byen, men i løbet af 30-40 år, vil den stigende vandstand i havet medføre, at der vil være en øget risiko for stormflod, som vil kunne anrette betydelige skader i København. Skader som på lang sigt vil kunne overstige de skader, som skybruddet i 2011 medførte.
København bruger klimatilpasningen positivt ved at tænke den ind i byudviklingen og skabe flere grønne områder og multifunktionelle byrum.
Et vigtigt element i klimatilpasningsplanen er, at vi i København forsøger at bruge klimatilpasningen positivt – ved at tænke den ind i byudviklingen. For eksempel ved at tænke i flere grønne områder, multifunktionelle byrum og andet, som ikke bare løser de problemer, som klimaforandringerne giver, men også skaber en bedre by.

Klimaforandringerne er ikke en fast størrelse. Der vil løbende være behov for at tilpasse strategien til de nye prognoser fra FN’s klimapanel, og derfor vil klimatilpasning også være noget, som løbende skal udvikles over de næste mange år.

Klimatilpasningsplanen lægger op til, at København tilpasser sig fremtidens klima med både en sikring mod stormflod og ved at indrette byen, så den kan tåle fremtidens store regnskyl. Men skybruddet i 2011 viste også, at der er behov for at handle hurtigere end den mere langsigtede strategi, som er en del af klimatilpasningsplanen.

Nye skybrudsveje mod havnen
Efter skybruddet i juli 2011 bestilte byens politikere en skybrudsplan, som blev udarbejdet i 2012. Skybrudsplanen kommer med forslag til, hvordan man kan sikre byen mod de skader, som store regnmængder kan medføre. Et vigtigt grundlag for dette arbejde var også en række samfundsøkonomiske beregninger, som viste to ting:

For det første er skybrudssikring alene ikke en god forretning, men hvis man kobler skybrudssikringen med en delvis separering af regnvand, så bliver det en god forretning. Klimaforandringerne medfører udover skybrud også en generel stigning af regnvand, som ville kræve en udvidelse af kloaksystemet. Hvis man indretter skybrudsløsningerne på en måde, så de også kan håndtere denne dagligregn, så kan man spare en udbygning af kloaksystemet.

For det andet kan det ikke betale sig at udvide kloaksystemet til at kunne håndtere de store skybrud. En udbygning af kloaknettet vil simpelthen være for dyrt, da det vil koste over 20 milliarder kroner. Desuden er det en meget ufleksibel løsning, som vil være dyr at justere, hvis det senere viser sig, at der er behov for yderligere tiltag.

Forslaget i skybrudsplanen er derfor at lave en ny parallel infrastruktur, hvor regnvand primært bliver håndteret på overfladen. Byen bliver delt op i syv vandoplande, hvor hvert vandopland har sin egen struktur for vandhåndtering.

Det handler primært om at holde vand tilbage i de højtliggende dele af byen, og at styre vandet ad skybrudsveje mod havnen, åer eller lignende, hvor det kan blive ledt videre uden skader. På det sidste stykke af vejen mod havnen vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at lede vandet via underjordiske tunneler og rør, fordi jernbaner og veje forhindrer, at man kan lede det direkte ud i havet.

300 projekter på tegnebrættet
For hvert af de syv vandoplande er der udarbejdet en detaljeret plan, som viser, hvordan vandet kan håndteres i netop dette område af byen. Hvert vandopland består af en række projekter, som sammen skaber en sammenhængende infrastruktur. Samlet set består skybrudsplanen af 300 projekter. De 300 projekter er i hovedtræk opdelt i fire hovedområder:

  • Skybrudsveje, som har til formål at transportere vandet fra et sted i byen til et andet. Det er eksisterende veje, som bliver ændrede, så de kan transportere vand for eksempel ved en ændret profil, som holder vandet væk fra huse og butikker og samler det på selve vejbanen.
  • Forsinkelsesveje, som også transporterer vand, men som samtidigt forsinker det for eksempel ved hjælp af grønne vejbede eller andre forhindringer, som får vandet til at løbe langsommere. Disse veje bliver brugt til at forhindre oversvømmelser på lavtliggende områder.
  • Forsinkelsespladser, der tilbageholder vand. Det kan være parker, parkeringspladser og andre byrum, som kan indrettes, så de tilbageholder vand, indtil det kan blive ledt ud i det samlede system. De er derfor med til at mindske presset på det samlede system.
  • Tunneller og rør, som bliver brug til at transportere vand der, hvor det ikke er muligt at håndtere vandet på overfladen på grund af for eksempel trafikale forhold eller andet.

I modsætning til mange andre byudviklingsprojekter, som man arbejder med i en by som København, er udfordringen ved skybrudsplanens projekter, at de hænger sammen. Det betyder, at de ikke bare kan udføres i en tilfældig rækkefølge. Hvis vi leder vandet væk fra ét område i byen, skal vi sikre os, at det ikke skaber problemer der, hvor vi leder det hen. Så det bliver en stor koordineringsopgave at få udført de 300 projekter.

Et forandret København
Vi forventer, at det i alt vil tage cirka 20 år, inden planen er fuldt implementeret. Det er der flere grunde til. Først og fremmest er der nogle af projekterne, især de store tunneller, som vil tage mange år at anlægge. Den største tunnel forventes at være lige så stor som en metrotunnel, og det kræver et omfattende planlægnings- og projekteringsarbejde, inden man overhovedet kan gå i gang med selve anlægsarbejdet. For det andet, kan vi jo ikke grave hele København op på én gang. Vi er nødt til at koordinere med alle de andre arbejder, som er i gang, og vi er nødt til at sikre, at københavnerne stadigvæk kan komme rundt i byen, selvom vi anlægger systemet.
Skybrudsplanen kommer til at forandre København over de næste 20 år og bliver rygraden i byens fysiske udvikling.
Skybrudsplanens projekter kommer til at forandre København over de næste 20 år. Og derfor er det også naturligt, at den bliver rygraden i byens fysiske udvikling i de næste mange år.
Skybrudsvejene kan også blive grønne veje med træer og vejbede og de steder, der skal opmagasinere vand, kan fungere som spændende og grønne byrum, når det ikke regner. På den måde bliver klimatilpasningen også en gevinst for byen. Der bliver grønnere, mere bynatur og københavnerne får forhåbentligt en masse nye og spændende byrum med nye funktioner, som kan bruges alle de dage, hvor det ikke regner.

København er den første by i verden, som har lavet en sammenhængende skybrudsplan, som kan håndtere ekstremt regnvejr, og det giver international opmærksomhed. Vi har mange besøgende fra hele verden, som kommer for at se de første projekter, som vi har lavet i vores Klimakvarter på Østerbro, og i New York ønsker man at kopiere netop klimakvarteret. Og det er især kombinationen af godt byliv og klimatilpasning, som vækker opmærksomhed.

Økonomi
Skybrudsplanen er den største og mest omfattende plan, som Borgerrepræsentationen har vedtaget i mange årtier. Samlet set løber investeringerne op i godt 11 milliarder kroner. Det kan lyde som et højt beløb, men hvis man sammenligner med regningen for skybruddet i 2011 på cirka syv milliarder kroner, så bliver det pludselig en god forretning. Og det er langt billigere, end hvis man skulle have udvidet det eksisterende kloaksystem, hvilket ville koste over 20 milliarder kroner.

Hvor kommer pengene så fra?

I sidste ende bliver det københavnerne, som kommer til at betale. Og størstedelen af regningen skal betales via de vandafgifter, som alle betaler for det vand, de bruger. Det er kun de udgifter, som direkte knytter sig til byrumsforbedringerne, som vil blive betalt via skatterne.

Den lovgivning, som blev indført i 2013, gør det muligt for forsyningsselskaberne at være med til at finansiere de nye tiltag, hvor vandhåndtering og byens øvrige infrastruktur blandes godt og grundigt sammen. Normalt anlægger forsyningerne vand- og kloakrør, men nu skal vandet håndteres på byens gader og pladser, som skal bygges om, så de kan håndtere vandet. Det betyder, at der er behov for at vide, hvornår man anlægger noget, som håndterer vand – og hvornår man anlægger noget, som bare er til pynt eller har andre funktioner.

Det er en kæmpeopgave, som vi nu går i gang med i København. Og vi vil helt sikkert blive udfordrede på mange områder.
Vi har brug for masser af innovation, når vi i de kommende år ruller projekterne ud over byen.
Vi skal finde ud af, hvordan vi sikrer, at regnvandshåndteringen ikke går ud over vandkvaliteten i vores søer og åer, og vi har brug for masser af innovation, når vi i de kommende år ruller projekterne ud over byen. Det er helt sikkert, at de løsninger, som vi ser for os i dag også vil forandre sig hen over tiden. Og vi skal være parate til at ændre dem undervejs. Både fordi klimaprognoserne forandrer sig, og fordi vi får opbygget ny viden. Så det bliver en spændende proces at følge forandringerne - i både klimaet og byen København de kommende år.