Grønne tage

Grønne tage er et livgivende klimatilpasset alternativ til traditionelle tage. De kan forbedre levevilkårene for byens insekter og fugle, de kan give større livskvalitet for børn og voksne som alternativ til en have, de er varmeregulerende, og så er de smukke at se på. Og ikke mindst er de i høj grad med til at fjerne mest muligt regnvand fra kloakkerne. Alt sammen skaber det grobund for at etablere flere tusinde kvadratmeter grønne tage i byerne.

Af cand.scient. Dorthe Rømø, projektleder, Lyngby–Taarbæk Forsyning
Senest opdateret 10.11.2016

Forstil dig at du kan tage en løbetur i en grøn park på 6.etage med udsigt over hele byen. Det kan man allerede i Toronto. Eller, at du sidder på et hotel og venter på at få middagen serveret med friske krydderurter og grøntsager fra hotellets egen køkkenhave på 3.etage. Det kan man allerede på The Fairmont Hotel i Vancouver. Eller forestil dig at børnene i skolen midt inde i byen kan gå på opdagelse i grønne omgivelser i skolens taghave for at studere sommerfuglearter. Det gør de i Singapore. 
På Kalvebod Brygge i København kan du gå tur på et grønt tag, som forbinder
SEB-bankens to bygninger og fortsætte henover Rigsarkivs grønne taghave.

Grønne tage er et livgivende alternativ til de traditionelle tage, der rummer uanede muligheder. 

Fokus på grønne tage siden 2008
Der har i en lang årrække været fokus på de grønne tage. Spildevandsplaner, klimatilpasningsplaner og strategier om grønnere byer har alle siden 2008 bragt de grønne tage på banen som en aktiv medspiller, når det handler om at håndtere den øgede nedbør på en værdiskabende måde. 

Flere større organisationer i fx USA og Tyskland har gennem afholdelse af internationale kongresser faciliteret muligheden for at opbygge et stort internationalt netværk, der igennem årene har tilført stor viden og erfaring lige fra Nordamerika over Tyskland og Schweiz til Singapore. Et stærkt internationalt netværk, der har været en af grundstenene i udviklingen af grønne tage herhjemme. 

Grønne tage optager regnvand i byerne
Grønne tage fungerer ligesom en eng. De optager, fordamper og forsinker regnvandet. På denne måde bidrager grønne tage til en bæredygtig løsning ved at bruge regnvandet som en livgivende ressource i stedet for, at det bare løber hurtigst muligt ned i kloakkerne, optager kapaciteten og i sidste ende skaber overløb og vand i gaderne og kældrene. 

Derfor er grønne tage i stigende grad en integreret del af mange byers regnvandshåndtering i både USA og Tyskland. 

Temperaturen i byer og bygninger reguleres
Samtidig forvandler de grønne tage de sorte overflader til grønne tagflader, hvilket kan få stor effekt i forhold til temperaturen. Ikke bare i bygningen men også i byen. 

De traditionelle sorte tage suger varmen til sig og holder på varmen. Således indgår de grønne tage som en del af strategien for at reducere Urban Heat Island-effekten i fx Chicago og Singapore. 

På bygningsniveau giver de grønne tage en bedre isolering og holder varmen ude af bygningerne i sommerperioden, hvorfor bygningerne ikke bliver så varme indvendig. Om vinteren holder de grønne tage kulden ude af bygningerne og reducerer derved behovet for opvarmning.

Levesteder for dyr og planter
De grønne tage kan også skabe værdifulde habitater for planter og dyr. 

Forskere i Schweiz har i mange år studeret grønne tage i forhold til biodiversitet og dokumentet, at grønne tage kan fungere som habitat for rødlistede arter af fx orkideer og insekter. Resultatet af dette studie har ført til en lovgivning i Basel om, at alle bygninger over 500 kvadratmeter skal begrønnes og på en sådan måde, at de understøtter biodiversiteten. Det vil sige, at udformning af den grønne løsning skal følge en særlig guideline.

Kalvebod Brygge-projektet peger ind i fremtiden
Et projekt, som på mange planer er vellykket og i international særklasse er Kalvebod Brygge i København. Lokalplanen foreskrev et grønt strøg som skulle forbinde to byområder og være offentligt tilgængeligt. 

I dag kan man fra Bernstorffsgade gå direkte op fra gaden ad den træbeklædte skulpturelle trappe, som udgør det første grønne tag mellem SEB-bankens to bygninger. Under dette grønne tag har SEB-banken sin parkeringskælder. 

Det grønne tag benyttes flittigt af skatere og har på den måde skabt sit helt eget byrumsliv. 

Fra dette tag bevæger man sig videre henover det nye Rigsarkivs grønne taghave. Her kan man sætte sig på en af de mange bænke, der er omkranset af jordbærbede og blomstrende espalier, der på den måde danner små haverum hele vejen ned langs projektet. 

Taghaven har skabt en mulighed for, at man kan nyde en stille stund, læse en bog, nyde sin frokost eller bare sidde et øjeblik og lytte til biernes summen og duften fra timianen.

Rigsarkivets grønne taghave går over i Tivoli Kongrescenters grønne tag med farverige tulipanbede om foråret og med flotte træer og buske. En fin udsigt for gæsterne på Tivoli Congress Center, Tivoli Hotel såvel som på Wakeup Copenhagen-hotellet. Begge hoteller har i øvrigt også på de øverste bygninger den helt tynde grønne tagløsning bestående af sedum-planter. Planterne er lavtvoksende og vandfyldte og kan tåle megen tørke. Hen over året blomstrer de i forskellige farver.

Stort grønt byrum på byens tage
Lokalplanen for Kalvebod Brygge Vest II i København lægger op til, at det landskabelige strøg fortsætter hele vejen ned mod Dybbølsbro Station, og dermed får det grønne strøg en samlet længde på næsten en kilometer. 

I områdets sydvestlige ende kobles det grønne strøg sammen med Bygningsstyrelsens projekt, og herfra vil det i fremtiden kunne føres videre gennem nye byggerier i retning af Sydhavnen. 

Det grønne strøg bliver et afgørende strukturerende element for området. Det får en landskabelig karakter og vil udgøre et stort, grønt byrum for byens borgere. Et stiforløb sikrer en bevægelse fra indre by mod Sydhavnen med grønne og rekreative kvaliteter, og det udgør et alternativ til at færdes på Kalvebod Brygge eller Carsten Niebuhrs Gade. 

Flerfunktionelle områder
Projektet er på mange måder unikt i sin form og sit udtryk med grønne tage på forskellige bygninger, der er forbundet med hinanden, er offentligt tilgængelige og forbinder to byområder. 

De grønne tage har en parklignende funktion med mulighed for, at skaterne kan udfolde sig og med mulighed for at alle kan gå eller cykle i fred og ro væk fra trafikken fra den ene ende af byen til den anden. 

Det er et projekt, der peger ind i fremtiden. Et projekt, der viser, hvordan vi kan maksimere udnyttelsen af de mange tusinder af kvadratmeter uudnyttet potentiale og skabe flerfunktionalitet i byggerier til gavn for byen og samfundet i sin helhed.

Hvordan er vi nået så langt? 
At nå så langt har i den grad fordret god kommunikation om emnet. En lang række workshops, seminarer og temaaftner er afholdt, hvor grønne tage har været selve temaet eller et blandt flere i forhold til det overordnede tema. Det har internt skabt en forståelse for at bringe de grønne tage ind i planarbejdet.

Det har været helt afgørende vigtigt at arbejde i tværfaglige netværk, hvor rådgivningsfirmaer, universiteter, spildvandsforsyninger og kommuner mødes for at samle og dele viden om de grønne tage med fokus på regnvandsdelen, planlægning, tekniske løsninger og totaløkonomi.

I kølvandet på den opmærksomhed, projektet har skabt på de grønne tage, arbejder DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Ballerup på at etablere et testcenter for grønne tage og på at skaffe yderligere viden på feltet. Samtidig kører et Realdania-støttet projekt i samarbejde med DHI (Institut for vand og miljø) samt virksomhederne Nature Impact og Sweco. Et projekt der skal belyse de hydrauliske egenskaber ved de grønne tage. Fx, hvor meget vand et grønt tag med forskellig opbygning og hældning kan tilbageholde og forsinke regnvandet.

Samarbejde
- en del af processen

Dette samspil mellem mange parter er en vigtig del af projekter med grønne tage, og der er ingen tvivl om, at de grønne tage er blevet et begreb de fleste byplanlæggere, rådgiverfirmaer og arkitekter i dag har en forståelse for. 

Men der er endnu et stykke vej derfra og til at vi ser en by i flere niveauer, hvor de grønne tage er en naturlig integreret del af byplanlægningen, hvor bygherrer véd, hvad de vil med de grønne tage, og hvor rådgivere har en fortrolighed og et vidensgrundlag til at rådgive og designe de grønne tagløsninger ud fra, så de maksimerer potentialet. Men vi er godt på vej. Og vi har allerede flotte projekter, der viser vejen, som fx Kalvebod Brygge.

Næste skridt
Det er vigtigty at udforme guidelines, der kan skabe inspirationsgrundlag for såvel byplanlæggere som for rådgivere og bygherrer. Guidelines, der præciserer de valg, der skal træffes helt fra begyndelsen af de enkelte projekter. 

Vi har interessen, og vi har opmærksomheden på løsninger, som er et bidrag til en bæredygtig klimatilpasset byudvikling. Vi har de første cost-benefit-analyser fra USA, og flere er på vej. Analyser, der sætter tal på den tilbagebetaling, der er for den merinvestering et grønt tag koster, som er et andet og vigtigt aspekt vi vil se nærmere på i de kommende år.

Dorthe Rømø er tidligere projektleder i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, hvor hun havde ansvaret for projekt Grønne tage København