Et vildere Danmark

Store vilde dyr hører naturligt hjemme i Danmark. De har boet her tidligere, de sørger for gratis naturpleje og fremmer mangfoldigheden i naturen. Nogle af dem er i fare for at blive udryddet, og vi kan gøre vores til at holde bestanden oppe.


Sidst opdateret 20.05.2015

”Det ville ikke undre mig, om vi har elefanter på Amager Fælled om 10 år”, sagde biologiprofessor Jens-Christian Svenning i Aftenshowet på DR1.

Da jeg nogle måneder senere møder ham på Aarhus Universitets Institut for Bioscience - Økoinformatik og Biodiversitet, hvor han arbejder, trækker han lidt i land:

”Jeg sagde det nu mest for sjov. Jeg var på Sjælland, og derfor var det nærliggende at nævne Amager Fælled. Men det var også for at udfordre vanens magt, for det er så nemt at sige, at det ikke kan lade sig gøre”.

Elefanter var vidt udbredte i skovene i Europa indtil for cirka 35.000-40.000 år siden, hvor vores stenalderforfædre udryddede dem med jagt. Forfædrene kunne godt lide at spise elefant og kendte åbenbart ikke til bæredygtighed.

Unaturligt uden elefanter
Selv om det er nogle år siden, er der ikke umiddelbart noget i vores natur og klima, der taler i mod, at elefanter kan leve her igen. 

Det er unaturligt, at der ikke er elefanter i Europa. "Den sidste tempererede art vi kender til er skovelefanten, som var meget almindelig i Europa. Og hvis man kigger over hele verden, har der været masser af forskellige slags elefanter i alle mulige økosystemer indtil det moderne menneskes udbredelse. Så efter alt at dømme er det et unaturligt fænomen, at der ikke er elefanter i Europa. Der er eksempelvis fundet fossiler af skovelefanter og næsehorn i vores region, der stammer fra den sidste mellemistid, hvor vi havde skove med træsorter som gran, avnbøg og eg, og klimaet var nogenlunde som i dag”, siger han.

Skovelefanten er uddød for altid, men dna-sammenligninger viser, at den er nært beslægtet med den asiatiske elefant, som med stor sandsynlighed kan trives i Danmark.

”Vi ved det af gode grunde ikke. Men historisk fandtes den asiatiske elefant helt oppe i Nordkina, og der er lige så koldt om vinteren som her. Store dyr er tilmed ret robuste over for variationer i klimaet, så der er ikke nogen grund til at tro, at de skal være specielt følsomme over for vores klima”, siger Jens-Christian Svenning, der har modtaget EliteForskprisen, som Uddannelsesministeriet uddeler til fremragende yngre forskere af international særklasse.

Hvorfor genudsætte store dyr?
Elefanter var ikke det eneste store dyr, der tidligere levede vildt i Danmark. Det gjorde vildsvin, ulve, bisoner, elsdyr og vilde heste eksempelvis også.
Jens-Christian Svenning forsker i rewilding, som er en tilgang til naturforvaltning, der sigter mod bevarelse og genopretning af store områder med selvforvaltende vild natur. Man udøver en midlertidig aktiv indsats, for at naturen derefter bedre igen kan klare sig selv. Han mener, der er mindst to gode grunde til, at få de store vilde dyr tilbage i den danske natur:

”Mange af de store dyr er i stærk tilbagegang, hvis vi kigger uden for Europas grænser. Og apropos min lille provokation i Aftenshowet, er det er jo lidt nemt og omkostningsfrit at sige til afrikanerne og inderne, at de må sørge for at behandle naturen og elefanterne ordentligt, så de ikke uddør. Fx går det ikke særlig godt for de asiatiske elefanter, så hvis vi kunne ende med at få en betydelig bestand i Europa, ville det bestemt være en god hjælp til at sikre arten, siger Jens-Christian Svenning”.

Naturpleje fylder pænt i de offentlige budgetter, men store græsædende pattedyr kan helt naturligt pleje naturen. En anden rigtig god grund er naturpleje. Store græsædende pattedyr kan fx være med til at holde tilgroningen af moser, enge, overdrev og sletter nede og skabe åbenhed og større variation i skovene. I dag udføres naturpleje i stor stil af mennesker og maskiner og er en post, som fylder pænt i de offentlige budgetter. I sagens natur ret selvmodsigende, da natur betyder noget, der er ægte eller uberørt af mennesker.
Med de store dyr forsvandt en del af den naturlige dynamik i naturen, som disse dyr alene i kraft af deres størrelse er med til at opretholde ved deres græsning, trampen og skraben i jorden og gnaven i træerne.

De store dyr er gode til at generere variation i miljøet og fremmer derved en høj artsrigdom. Bisoner er rigtig gode til at slå træer ihjel, fordi de afbarker, og andre store dyr så som heste og elsdyr er med til at bevare den åbne natur ved at begrænse træ- og buskvækst, hvilket megen klassisknaturforvaltning i Danmark også går ud på.
Ulven kan ligeledes skabe større variation i naturen ved at holde hjortebestanden lidt nede i nogle område. 

"Vi har rigtig mange hjorte. Ulvene kunne presse hjortene i bund i nogle områder og desuden påvirke deres adfærd, som man kan se, at de gør i Nordamerika, så hjortene begynder at undgå nogle bestemte steder, fordi de er bange for ulve. Det giver variation i naturen, og variation er et vigtigt grundlag for naturens mangfoldighed", siger Jens-Christian Svenning.
"Så det er en ret pragmatisk holdning, at vi gerne vil genudsætte store dyr, så de kan bidrage til, at systemerne selv kan opretholde diversiteten", siger han.

Begyndte med bæver og bison
I 2001 vedtog EU's stats- og regeringschefer at stoppe tabet af biodiversitet i 2010. Et mål, som ikke er blevet opfyldt men udskudt til 2020. Dermed har Danmark forpligtet sig til at være med til at stoppe tilbagegangen af verdens dyre- og plantearter, og der er allerede projekter i gang rundt om i Danmark med at sætte store dyr ud, som tidligere har været her.

Det begyndte i 1999 med bæveren, som blev genindført i Klosterheden Plantage i Vestjylland og 10 år senere flere steder i Nordsjælland. Bæveren er Europas største gnaver og blev formentlig udryddet for omkring 2.000-2.500 år siden, fordi vores forfædre både spiste bæverbøf og brugte det vandtætte skind.

I efteråret 2006 fulgte Naturstyrelsen op med 26 vilde Exmoor-ponyer, som blev sat ud på et 100 ha stort areal på Sydlangeland, hvor hestene græsser og sørger for, at den åbne natur ikke bliver dækket af skov eller rørskov. Hestene trives så godt, at de i 2011 var blevet til 71 ponyer og har spredt sig til andre dele af landet.

I sommeren 2012 satte Naturstyrelsen syv bisoner fra Polen ud i et 200 ha stort indhegnet område i Almindingen på Bornholm. Den europæiske bison er det største pattedyr i Europa og var på et tidspunkt helt udryddet i naturen. Der fandtes kun 50-60 bisoner rundt om i zoologiske haver, og i dag er den samlede bestand oppe på cirka 4.000 dyr.
I løbet af en femårig periode skal det vurderes om bisonerne har den positive effekt på naturen, som man forventer, og om indhegningen skal tages ned.
Jens-Christian Svenning mener, at elefanter kan genudsættes på samme måde, så de i begyndelsen er i en indhegning og senere kan leve frit, hvis det viser sig muligt.

Elefanter i Randers
Måske bliver et naturområde i Gudenådalen mellem Randers og Langå det første sted i Danmark, hvor elefanter kommer på græs. Ikke som helt fritgående dyr, men noget, der ligner.

Jens-Christian Svenning samarbejder med Randers Regnskov om projektet Randers Rewilding, hvor man eksperimenterer med mulighederne for at anvende store dyr som landskabsplejere. På et 120 ha stort område, som er en del af den tropiske zoologiske have, udsatte man i 2010 europæiske bisonokser til at pleje et engareal, og i 2012 lånte man to vandbøfler til græsning af de vådeste arealer i området. Både bisoner og vandbøfler var en stor succes. Lige nu ser man på mulighederne for at tilføre flere arter til havens urtidsslette.

”Det kunne være vildheste og vildsvin. Krondyr og rådyr er allerede selv sprunget over indhegningen, og ulven er lige om hjørnet på Djursland og nord herfor. Der er oddere i åen, og havørnene patruljerer over os i ådalen”, siger direktør i Randers Regnskov, Henrik Herold, som også fortæller, at de er ved at undersøge mulighederne for at bruge elefanter i naturplejen.

”Det kan være svært at indhegne et kæmpestort område, hvor der kun skal gå elefanter, så jeg forestiller mig, at vi begynder med en lille flok elefanter og en elefantpasser, en såkaldt mahut, der styrer flokken, så flokken kan flytte fra område til område”.

Han vil ikke give et bud på, hvornår det bliver, men glæder sig over, at man nu har bevæget sig fra et stadie, hvor folk generelt syntes, det var fuldstændig vanvittigt at tænke elefanter ind i naturplejen i Danmark til at kunne tale om det.

Ulven kommer
Hvis dyr i sværvægtsklassen skal vende tilbage, skal vi gøre noget aktivt. Anderledes er det med de lidt mindre dyr som ulven og vildsvinet, som kommer helt af sig selv.

Den sidste danske ulv blev skudt i 1813 ved Skive. Ulvene tog bøndernes husdyr og blev jagtet skånselsløst, indtil de var helt udryddet. Ulven var tæt på udryddelse i hele Europa i det 18. og 19. århundrede og er i dag fredet, så man hverken må jage, indfange eller på anden måde genere ulvene.

Det er kun et spørgsmål om tid, før ulven beslutter sig for at slå sig ned i Danmark og få unger.De første strejfende ulve har krydset den dansk-tyske grænse, og det er kun et spørgsmål om tid, før en hunulv møder en hanulv og beslutter sig for at slå sig ned i Danmark og få unger.
"Ulven er stærkt på vej frem i Tyskland og er mobil. Unge ulve bliver smidt ud af flokken og strejfer om og prøver at finde et nyt sted at være, så det var meget forudsigeligt at ulven ville komme. Det er ingen overraskelse” siger Jens-Christian Svenning.

Det ser ud til, at ulven i denne omgang får lov til at slå sig ned i Danmark. I 2014 blev den første forvaltningsplan for ulve godkendt. Planen er i vidt omfang udarbejdet af en arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet. Planen viser, hvordan vi i fremtiden kan beskytte og håndtere ulve på linje med andre truede arter. Planen indeholder også en kompensationsordning for landmænd, hvis besætninger rammes af ulveangreb.

Er der plads til de store dyr
”Ja, det handler mest om at acceptere, at de skal være her igen. Store dyr er meget generalistiske, og for det meste stiller de ikke så store krav. De fleste kan leve i mange forskellige landskaber, hvis vi tillader det”, siger Jens-Christian Svenning.

Elefanter kræver en del plads, men det burde også kunne lade sig gøre.

Det vigtigste er at opbygge en bestand af vilde elefanter i Europa, og det behøver ikke nødvendigvis være i Danmark.”Vi har nogle ret store naturområder i Danmark, og der er i hvert fald i et eller andet omfang plads i de store nationalparker. Forsvaret og statsskovene har også nogle store områder, og på længere sigt kan man godt forestille sig, at vi får endnu flere, hvis landbrugsstøtten omlægges, så en del af det opdyrkede land lægges brak”, siger han og tilføjer, at det vigtigste i forhold til at bevare arten er, at vi får opbygget en bestand af vilde elefanter i Europa, så det behøver ikke nødvendigvis være i Danmark:

”Set fra mit biologperspektiv, er Danmark ikke nødvendigvis det mest relevante fokus. Der er andre steder i Europa, hvor der sagtens kunne være plads til elefanter, så hvis der er vilje, kommer de inden for de kommende årtier”, siger han og fortsætter:

Vi ved, de hører til i Europa, så det kunne være rigtig spændende at prøve at sætte elefanter ud i nogle store naturområder og få lov til at se, hvad der sker. Man kan jo altid fange dem ind igen, hvis man ikke vil have dem”.

Lige lovlig eksotisk?
Der er jo som bekendt så dejligt ude på landet og i skovene. Fredfyldt og ingen fare. Eller er det nu det, når vi allerede kan møde et vildsvin eller en ulv, der lige har sneget sig ind over grænsen, for ikke at tale om, når vi også kan møde en bison, et elsdyr eller en elefant. Men er de store dyr ikke farlige?

”Jo, det er alle store dyr, hvis du går hen til dem”, siger Jens-Christian Svenning.

”Men jeg er sikker på, at hvis du tager til Bornholm for at se bisoner, løber du en langt større risiko på køreturen til Bornholm, og hvis du går i byen om aftenen i Rønne, end du gør inde ved bisonerne. Det er et spørgsmål om at se nøgternt på tingene”.

Han mener også, det er tankevækkende, at mere end 10.000 mennesker om året er blevet skudt af andre mennesker i USA de senere år, mens ”kun” cirka 60 mennesker gennem de seneste 110 år er blevet slået ihjel af den amerikanske sortbjørn.

”Så måske skal man være mere nervøs for at møde et andet menneske end for at møde en bjørn i naturen”, siger han tørt.

Elefanter spiser ikke mennesker, men de er farligere end ulve, alene fordi de er så store. Men i forhold til hvad vi ellers lever med af risici, er det ikke noget at gå i alarmberedskab over.

”Risikoen for at blive dræbt af vilde dyr er i hvert fald ikke større end at blive dræbt på motorvejen. Dermed har jeg ikke sagt, at de ikke er farlige, og at man kan have dem alle steder, men det handler om proportioner”, siger han og mener derfor også, det er vigtigt med rationel formidling om store dyr.

Det er ikke folks mavefornemmelser og fordomme, der skal drive samfundsudviklingen."Vi skal ikke male skønmalerier, men hvis vi ikke formidler, det vi ved om deres måde at leve og fungere på, bliver det kun folks mavefornemmelser og fordomme, der slår igennem. Og det er ikke det, der skal drive vores samfundsudvikling", siger han.